toptop.dk
Titel: De fejlslagne forsøg med Gedserbanen i årene 1870 til 1880
Publiceret på www.toptop.dk: 27-AUG-2002
Emne: Gedserbanen

Introduktion

G. V. A. Kröhnke, fra Glückstadt, fik koncession til en jernbane fra København via Nykøbing Falster til Syltholmen på Lolland (ved Rødby).

Men dette projekt blev af forskellige årsager ikke rigtig til noget og det åbnede nye muligheder for andre projekter der forbandt Danmark og kontinentet.

Blandt det byer der hyppigst blev nævnt i den forbindelse var Nysted, Nykøbing Falster, Gedser, Rødby (Syltholm) og Nakskov.

Falsterbanen

Normalt kalder man den Falsterbanen, men i virkeligheden er der kun tale om strækningen mellem Nykøbing Falster og Orehoved på Falsters nordkyst.

Falsterbanen blev indviet for normal trafik 22. august 1872. Oprindeligt havde det været en forudsætning for at etablere en forbindelse mellem København og Syltholmen at trafikken kunne føres over Falster. Med bortfaldet af Kröhnkes projekt blev Nykøbing Falster nu endestation.

De passede naturligvis de ærekære Nykøbingensere meget godt at de havde placeret sig centralt i billedet.

Forbindelsen til Rostock

Det stillede ikke Nykøbing Falster dårligere i konkurrencen med de øvrige kandidater at et tysk dampskibsselskab etablerede en forbindelse mellem Nykøbing Falster og Rostock.

I modsætning til vore dages færgeforbindelser var der tale om en lang og besværlig skibsrejse. Først var der turen fra Nykøbing og gennem den sydlige del af Gulborgsund. Sidenhen var der turen over Østersøen og derefter endnu engang en tur på floden i Tyskland mellem Warnemünde og Rostock. Nogen ekspresrute var der ikke just tale om. Men det var bedre end slet ingen forbindelse og derfor fik ruten på rimelig kort tid en god mængde passager- og godstrafik.

Gedserbanen

Der var derfor ikke unaturligt at tænke den tanke at man kunne forlænge jernbanen fra Nykøbing Falster over de flade Sydfalster til Gedser.

Samtidigt med dette skulle der på den anden side af Østersøen anlægges en forbindelse mellem Warnemünde og Rostock.

Derved villede den samlede sejltid kunne forkortes betragteligt.

Loven af 23. Maj 1873

Denne lov gav regeringen bemyndigelse til at meddele koncession på en jernbane mellem Nykøbing Falster og et punkt på denne øs sydspids.

I loven var der givet som krav at anlægget skulle være fuldført senest tre år efter koncessionens udstedelse.

Et væsentligt krav der var stillet i loven var at der senest den 1. januar 1875 skulle stilles en garanti på at den nødvendige kapital til anlæg af jernbanen og anskaffelse af skibene, hvilket var anslået til 8 millioner kroner, var til rådighed og at mindst 10 procent af denne kapital skulle være indbetalt kontant.

Julius Stichel og Carl Riesebech

Som følge af loven blev der den 20. maj 1874, altså samme år som banen over Lolland åbnede, givet koncession til Julius Stichel og Carl Riesebech fra Berlin, på anlæg af jernbane- og havneanlæg.

En væsentlig forudsætning for at projektet kunne gennemføres var altså at det lykkedes Stichel og Riesebech at fremskaffe mindst 800.000 kroner.

Og atter engang blev kravet om kontante beviser der fik projektet til at falde fra hinanden. De famøse udenlandske investorer der skulle løfte broderparten af projektet udeblev ganske enkelt.

Dermed var tanken om en Gedserbane igen fordampet i den blå luft.

Tietgens forsøg i 1875

Tietgen og Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab mente ikke at der var mange realiteter i de to tyske herrers projekt. Derfor forberedte man sig på den situation hvor projektet blev opgivet.

Specielt havde man hæftet sig ved at der under hele forløbet hvor man havde arbejdet med Julius Stichel og Carl Riesebechs projekt havde været en god stemning og meget god vilje til at sikre projektets gennemførelse.

Gennem forhandlinger med regeringen lykkedes det derfor at få fastslåe at hvis ikke Julius Stichel og Carl Riesebech inden 1. juni 1875 kunne godtgøre at de var i stand til at gennemføre projektet, skulle regeringen meddele overdragelse af koncessionen til Det Lolland-Falsterske Jernbaneselskab.

Staten skulle give en rente-garanti på op til 3.230.000 kroner af anlægssummen. Forslaget indeholdt også at der skulle etableres en dampskibsforbindelse mellem Masnedsund og Orehoved da man mente at Gedserbanen eller ikke ville have megen fornuft.

Tietgens planen falder

Men Rigsdagssamlingen blev opløst uden at forslaget var blevet vedtaget. Det skyldtes først og fremmest de udvalg der af Folketinget var blevet nedsat til at se på forslaget.

Udvalget mente ganske enkelt ikke at der var nogen grund til at starte en projekt i Danmark før der var antydning af realiteter bag de projekter der skulle sikre projektet på den tyske side. Udvalget var derfor helle ikke velvillig stemt over for etablering af en forbindelse mellem Masnedsund og Orehoved.

Efter 1880

Den 23. april 1881 blev der vedtaget en lov der skabte rammerne for etableringen af en bro mellem Sjælland og Masnedø, samt en dampfærgesforbindelse mellem Masnedø og Orehoved. Færgeforbindelsen mellem Masnedø og Orehoved åbnet den 15. januar 1884

Loven af 23. maj 1873 blev benyttet som grundlag for at tildele Tietgen koncession til anlæg af jernbanen fra Nykøbing Falster til Gedser.

Tietgen måtte selv garantere for den forventede anlægskapital på 3 millioner kroner. På disse vilkår fik Tietgen koncession til anlæg af Gedserbanen den 29. maj 1884.

Retur til Aktive Baner | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
DSB Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Rigsarkivet - Statens arkiver Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Lollandsbanen Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Lollandsbanen internt toptop.dk link
Strækningen Nykøbing Falster - Gedser internt toptop.dk link
Gedserbanens anlæg internt toptop.dk link
Orehoved - Nykøbing Falster internt toptop.dk link
Om oprettelsen af Det Lolland-Falsterske Jernbane-Selskab internt toptop.dk link
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE