toptop.dk
St Lazare og Impressionisterne
St Lazare og Impressionisterne
Introduktion
I vore dage er den mest almindelige måde at fastholde et billede af et lokomotiv via et foto eller en video.
Men går vi tilbage til omkring 1850 dengang jernbaner endnu var et forholdsvis nyt fænomen var tegninger og malerier det mest almindelige.
Store dramatiske begivenheder blev fastholdt i malerier.
Det var på omtrent den samme tid Impressionisterne begyndte at dukke frem og gav deres syn på virkeligheden.
De baserede deres gengivelse på den oplevelse de selv havde og gav afkald på detaljerne til fordel for beskuerens oplevelse af billedet..
Den nye tid
Fra midten af 1800 og frem 1900 årene var fremskridt den store åbenbaring.
Vi kender det herhjemme fra H.C. Andersens begejstring for al ny teknik.
I Frankrig var malerne meget optaget af alt det nye spændende.
Vi befinder os umiddelbart efter 1848 og de strømninger der fulgte med.
Det er forandringens og nyskabelsens tid.
Jernbanerne er udtryk for fremdrift, nyskabelse og forandring.
Et lokomotiv er et orgie i lyd og bevægelse.
St. Lazare
Banegården Saint Lazare havde stor tiltrækning på kunstnerne.
Opført i 1837 er det Paris' første banegård i nærheden af Place d'Europe.
Hovedlinien for den første banegård var linien fra Paris til Saint-Germain-en-Laye.
Banegården blev ombygget af Alfred Armand , selv om genopført nok er mere korrekt, i årene fra 1841 - 1843.
Saint Lazare fik endnu en ombygning i 1851 - 1853 af Eugène Flachat.
Han var manden der gav banegården sine karakteristiske haller med deres dengang enorme metalkonstruktioner. 
Den største har et spæn på 40 meter.
Monet
Det er Claude Monet (1840 - 1926) der har skaffet banegården sin plads i kunsthistorien.
Hans serie på syv billeder fra Saint Lazaire høre til impressionismens højdepunkter.
Det er ikke længere de rene linier og klare farver som hos David.
Det er - for at benytte et nutidigt ord - action for alle pengene.
Når man betragter hans billeder kan man nærmest høre lokomotiverne sprede deres skyer af damp i hallerne og bremsernes hvinen.
Men ved siden af Monet har blandt andre også Manet malet motiver fra og omkring banegården.
I nyere tid er det fotograferne der atter har haft fokus på banegården.
Frank Horvat er nok den kendteste af disse.
Billeder

Gare St. Lazare, ca 1870, Claude Monet

Og lige til sidst et nyere fotografi: GARE SAINT-LAZARE af Frank Horvat, Paris 1959, sort/hvid 35 mm
Billeder 

Ankomsten af toget fra Normandiet, Gare Saint-Lazare, 1877, Claude Monet.

Gare Saint-Lazare, 187?, Claude Monet.

Spor ud af Gare Saint-Lazare, 1877.
Saint-Lazare i dag

Den nuværende banegård er fra opført af  Juste Lisch, 1885-1889 uden om den gamle banegård.

Hallerne i dag.
I dag er banegården stadig knudepunkt for togene mod nord, det vil sige Normandiet og togene mod kysten og Storbritannien.
Litteratur

Horvat  

Manet, Monet at the Gare Saint-Lazare

La Gare Saint Lazare 
Relaterede Artikler / Websites
Impressionism Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
France Pass Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Monet website Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Gare Saint Lazare Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
About Impressionism Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Musée d'Orsay Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Omveje til nutiden
- historien bag DSB

Kom bag beslutningerne i DSB gennem 150 år. Hvilke valg er truffet, og hvad blev konsekvenserne for jernbanens udvikling og for passagererne? Bogen er rigt illustreret og skildrer på en ny og farverig måde DSB´s spændende historie.

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE