toptop.dk
København - Slangerup Banen
Loven af 1894
Slangerupbanen var kommet med på loven i 1894.
Bagmanden var den driftige entreprenør Stenberg de søgte koncession til hele 3 baner, hvoraf den senere Slangerupbane var den ene.
Som noget helt unikt fik Stenberg koncession på en bane fra Nørrebro til Værløse og videre.
Dette at der ikke var defineret noget bestemt slutpunkt for banen var helt unikt.
Det faktum gjorde at banen nærmest havde uanede muligheder.
Men Stenberg kunne ikke fremskaffe den fornødne kapital inden fristens udløb og derfor blev der heller ikke noget ud af dette projekt.
Et partnerskab bestående af 
landvæsenskommissær A. C. Andersen-Vadgaard
og overretssagfører V. Amdrup tog atter fat i planerne i 1902.
Denne gang så det ud til at staten skulle sætte sig imod projektet. Det skyldtes at man for nylig havde overtaget det Sjællandske Jernbaneselskab og frygtede konkurrende til Frederikssundsbanen.
Imidlertid var den dynamiske Andreas du Plessis de Richelieu vendt hjem fra Thailand. 
Han var på fornavn med tidens mægtige - inklusive kong Christian IX., kejser Wilhelm og H. N. Andersen fra ØK.
Det var mere end statsbanerne kunne klare.
Kjøbenhavn - Slangerup Banen
Og i 1903 kunne A. C.
Andersen-Vadgaard og V. Amdrup sammen med Richelieu etablere Aktieselskabet Kjøbenhavn - Slangerup Banen.
Selveste Andreas du Plessis de Richelieu satte sig i stolen som bestyrelsesformand. Og der blev han de næste 27 år.
Kapitalen til jerbanen kom til veje på noget vi i dag vel nærmest ville kalde varm luft på flasker. 
Hvis vi skal være helt oppe i tiden kunne man godt strække sammenligningen så langt som at kalde banen for KSB.com!
Man spekulerede i den forventede værdistigning på ejendomme langsbanen og tog sig betalt herfor.
Med dette tilsagn kunne banen nu låne penge til anlægsarbejderne.
Det kan vel ikke undre at Richelieus gode ven Alberti og dennes Landmandsbank var blandt banens største aktionærer.
På den måde lykkedes dog noget så unikt som at etablere en rigtig privatbane. Det vil sige at det virkelig var privat kapital der stod bag banen.
Entreprenør blev den erfarne J. W.
Werner.
Derfor gik der kun 3 år fra stiftelsen af selskabet og til indvielsen af banen den 20. april 1906.
Selv om Thrue var arkitekt på banen overtalte Richelieu Wenck til at forbedre den lidt anonyme stil.
Takket være dette har vi i dag to arkitektoniske perler fra Wenck som banens endestationer.
Nedtur
I starten gik driften sådan nogenlunde. Der var overskud og det så nogenlunde lyst ud.
Så kom verdenskrigen og verdenskrisen og det hele begyndte at se mørkere ud.
I 1929 kom den kommunale overtagelse af banen.
Den 2. verdenskrig gav på grund af den påtvungne ændring i trafikmønsteret kunstig åndedræt til mange privatbaner og også KSB fik forlænget sin levetid.
Men umiddelbart efter krigen gik det galt for banen.
Det hårde slid og den manglende vedligeholdelse af materiel og banelegemer krævede resourser som banen simpelthen ikke havde til sin rådighed. 
Banen blev overtaget af DSB i 1948.
Det var tanken at banen skulle moderniseres og indgå i det storkøbenhavnske S-togsnet.
Dette blev planlagt til gennemførelse i etaper. Første etape var planlagt til Farum.
Strækningen Farum - Slangerup blev midlertidigt nedlagt.
Da DSB var klar til at fortsætte omkring 1961 konstaterede man at Farum i nattens mulm og mørke havde opført boligbyggeri på den tidligere trace.
Et stykke tid overvejedes en lettere ændret linieføring, men dette viste sig for kostbart.
Litteratur
[Titel]: Danske Jernbaner
[Forfatter]: Jensen, Niels
[Forlag]: Aschehoug
[År]: 2000
[ISBN]: 8711162422
[Køb hos]: e-boghandel.dk
[Titel]: KSB
[undertitel]: Kjøbenhavn - Slangerupbanen
[Forfatter]: Thomassen, P
[Forlag]: PT-forlag
[År]: 1980
[Køb hos]: Dansk Jernbane Klub
[Titel]: KSB - DSB
[undertitel]: Slangerupbanen - Hareskovbanen
[Forfatter]: Thomassen, P
[År]: 1981

Relaterede Artikler / Websites
Slangerupbanen i dag. Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Farum Modeljernbane Klub Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
København - Slangerup Banen (KSB) internt toptop.dk link
Oversigtsdata
Lov: 13. april 1894
Koncession: 9. december 1903
Indviet: 20. april 1906
Nedlagt: 22. maj 1954
Overtaget af DSB: 1948
Længde i km: 34,3
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE