toptop.dk
Anhalter Bahnhof, Berlin
Introduktion
Engang var det en af verdens største og travleste banegårde.
I dag står kun en del af indgangen tilbage, få minutters gang fra den pulserende Potsdammer Platz.
Det første tog kørte fra banegården den 1. juli 1841 på den 62,8 km lange strækning i retning Jüterborg.
Banegården blev renoveret kraftigt og indviet 15. juni 1880. Det er normalt den dato man regner for åbningsdagen.
Siden blev både person- og godsbanegård udvidet adskillige gange.
Omkring 1943 var person- og godsbanegård omkring 3,5 km lang.
Banegården blev kraftigt medtaget under 2. verdenskrig og nedlagt den 17. maj 1952. 
Den første banegård
Ved åbningen af den første Anhalter Bahnhof, den 1. juli 1841 , gik togene kun til Jüterborg.
Det var en strækning på 62,8 km.
Efter åbningen af forbindelsesbanen mellem Dessay og Jüterbog blev hele strækningen mellem Berlin og Köthen indviet den 10. september 1841.
Anhalter Bahnhof var endestation for Berlin - Anhaltische - Eisenbahn - Geselschaft (BAE).
Selskabet var efter meget besvær blevet grundlagt den 16. marts 1840.

Anhalter Bahnhof omkring 1870
Den anden banegård
Over halvdelen af alle rejsende mod Berlin kom ind via syd og det vil sige via Anhalter Bahnhof.
Derfor blev den gamle banegård hurtigt for lille.
I 1870 besluttede man at ombygge banegården til den skikkelse den havde frem til 1945.
Det blev en af datidens største banegårdshaller: 60,72 m bred, 34,25 m høj og 169,79 m lang.
Hallen var således 10.200 m2 og var planlagt til at kunne rumme 40.000 rejsende.
Ved opførelsen var hallen verdens højeste.
Anhalter omkring 1880.
Den store ombygning
Lad os kort vende tilbage til ombygningen omkring i 1880'erne.
For at forstå hvor stor en opgave det egentlig var må man huske på at Anhalter Bahnhof i hele ombygningsperiode vedblev med at være åben for trafik.
Hele banegården blev ved denne store ombygning hævet 4,5 meter over gadeniveau.
Alle bygninger fik nyt fundament i en etages højde.
De gader der tidligere lå uden for banegårdsområdet skulle nu enten hæves ved hjælp af broer eller tuneller. Således blev Yorkstrasse ført under den nye banegård i hele dens bredde. Yorkstrasse blev afkortet i forbindelse med krigens afslutning og Berlinmuren - den er i dag en sidegade til Kurfürstendamm.
Godsbanegården blev delt i to og der blev en lokal godsbanegård og en transitgodsbanegård. Den sidste blev lagt lidt et stykke fra selve personbanegården.
I sin helhed kom det nye ombyggede banegårdsareal til at strække sig på over 3,5 kilometer i længde.
For modebane interesserede kan nævnes at en tysk modelbaneklub har bygget en model af banegårdshallen i 1:160. Og selv i spor N bliver det til 1 meter i længden.
1880 - 1920
Anhalter blev meget hurtigt efter sin indvielse i 1880 udsat for mindre ombygninger.
Årsagerne var mange, men først og fremmest den klassiske.
Man havde sparet på byggeriet og efterhånden som problemer dukkede op måtte man bygget til og om.
Anhalter fik også foretaget mindre ændringer omkring remiserne.
Nedenstående billede stammer fra 1909 og viser drejeskiven ved remise Ia (ja - der var flere remiser i forbindelse med Anhalter).
Foto: 1909, Archiv-Nr. II 6475 Landesbildarchiv Berlin. Alle Rechte vorbehalten.
Remiseanlæg I & II 1880
Parallelt med planerne om udvidelse af selve banegården i 1870'erne opstod er også behov for at anlægge en remise.
Den 20. oktober 1874 blev forvaltningsbygningen og den første remise taget i brug.
De resterende dele af dette anlæg blev overtaget 28. november 1876.
Tegningen nedendfor viser tilstanden omkring 1880.
1: Remise med 21 spor, 2: remise med 7 spor. 3: Personaleboliger og administration. . 4: Kedelhus 5: mellemgang. Drejeskriverne var 12,5 meter og sporene i remiserne 14,5 meter.

Remiseanlæg III 1880
Helt frem til 1943 blev der foretaget udbygninger af remiserne I & II således at begge med tiden kom til at rumme hver 21 spor.
Drejeskiverne blev udvidet fra 12,5 meter til 20 meter.
Ud over disse to store remiser var der også en mindre remise III der fra begyndelsen havde 12 spor.
Denne remise havde en invendig sporlængde på 15,25 meter og en drejeskive på 12,5 meter.
Remiseanlægget hang sammen med den preussiske stats overtagelse af Berlin - Dresdener Eisenbahn og dennes indføring på Anhalter.
Dette arbejde var stort set afsluttet i 1880'erne.
Krigens spor
Den værste tid for banegården var nok uden tvivl perioden under den 2. verdenskrig.
Som trafikknudepunkt var banegården et naturligt mål for bombefly.
Selve banegården blev også ombygget forskellige steder af hensyn til krigsmæssige forhold.
For eksempel blev en af de store rundbuede vinduer i ankomsthallen muret til.
Som erstatning blev der monteret en stor tysk ørn med Nazi emplem.
Køkkenfaciliteterne blev udbygget. Dette fordi der i perioder skulle bespises ikke bare soldater men også hjemløse familer fra udbombede områder inden de kunne sendes videre.
Ligeledes en krigsforanstaltning var en såkaldt "højbunker" der også havde forbindelse til S-bane tunnellen.
Men ud over alle de mange krigsbetingede knobskydninger var der først og fremmest ødelæggelserne der blev et resultat af krigen.
Ødelæggelser i et omfang der til sidst sammen med delingen af Berlin og Tyskland   blev Anhalter banegårdens skæbne.
Litteratur
[Titel]: Anhalter Bahnhof. Entwicklung und Betrieb
[undertitel]: Entwicklung und Betrieb
[Forfatter]: Knothe, Rainer
[Forlag]: EK Verlag, Freiburg
[År]: 1997
[ISBN]: 3882556811
[Køb hos]: AMAZON.DE
Relaterede Artikler / Websites
Flere bøger fra Amazon.de med emnet "Jernbaner i Berlin" Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Anhalter Bahnhof - Fernbahnhof in Berlin 1/8 Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Anhalter Bahnhof Berlin - Friedrich Nietzsche - Spuren Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Berlin-Anhalter Eisenbahn Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE