toptop.dk
Dagens Link - Oversigt

Total oversigt over alle dagens link

Dato Navn Sprog Beskrivelse
31-Jan-2003 Jernbane-færgeforbindelsen
Brevik - Fredrikshavn
Konsul Carl Stousland holdt et foredrag i København i oktober 1915. Anledningen var færdiggørelsen af den forventede jernbane Brevik-Skien-Telemarken og den videre tænkte jernbanefærgeforbindelse til Danmark.
30-Jan-2003 X2800 Autorail X2800 er SNCF's gode gamle skinnebus. Kendt fra utallige sidebaner i Frankrig. Dette website har alle tænkelige informationer om denne type. Man finder således gode billeder, tekniske informationer om de forskellige serier, links, artikler om efterfølgerne og meget andet.
29-Jan-2003 RFF RFF, Réseau Ferré du France er sådan lidt generelt oversat Frankrigs svar på Banestyrelsen. Men det er også kun på visse områder det går at sammenligne. På en del områder ligger RFF tættere på de beføjelser der i Danmark findes i Trafikministeriet. En god informativ website om infrastrukturejeren i Frankrig.
28-Jan-2003 PRO BAHN e.V. PRO BAHN ville på dansk nok hedder "For Jernbaner" og blive betragtet som en benhård lobbyist-forening. I foreningens hjemland Tyskland har foreningen flere steder haft held til at præge debatten i retning af bevarelse, udvidelse eller anlæg af jernbaner.
27-Jan-2003 The Society of International Railway Travelers® Dette website er på engelsk (amerikansk) En forening for mennesker der holder af at udforske verden ved hjælp af jernbaner. Foreningen udgiver et nyhedsbrev og arrangerer ture der er lidt ud over det sædvanlige. På foreningens hjemmeside kan man se lidt om tidligere ture og planlagte ture.
26-Jan-2003 LocoRevue For alle der interesserer sig for modelbaner er dette website absolut et besøg værd - om ikke andet så for den store link-samling med modelbanelinks. Der findes dog en række artikler der er interessant også for den danske modelbaneentusiast. Endelig er LocoRevue også udgiver af nyhedsblade, kalendere og bøger om emnet. Hvis man er til franske jernbaner er dette absolut et besøg værd.
25-Jan-2003 Honoring the Trans-Siberian Railroad Dette website er på engelsk (amerikansk) Fra et website der hedder "Hidden Knowledge" stammer denne artikel om den Transsibiriske Jernbanes tidlige historie. Læg specielt mærke til artiklen fra "SCIENTIFIC AMERICAN for August 26, 1899." som der henvises til nederst på siden.
24-Jan-2003 European Rail Research Institute
 
Dette website er på engelsk (amerikansk) ERRI er en forholdsvis gammel institution idet man siden 1950 har drevet forskning og udvikling inde for forskellige områder af jernbanetransport. I 1992 fik man sit nuværende navn. De primære kunder er UIC og EU. På websitet finder man mange nyttige links og en oversigt over projekter og udgivelser. Det er muligt at tegne abonnement på flere af disse.
23-Jan-2003 Arbeitsgemeinschaft Modellbahn
Dortmund e.V.
Denne modelbaneforening er speciel idet den arbejder med forholdsvis store anlæg i hele 3 forskellige skalaer. For hver af disse findes artikler, billeder og links. Desuden er der en del tips og triks på denne hjemmeside.
22-Jan-2003 Bouchon Ferroviaire de Bordeaux Det er ingen hemmelighed at jernbaneprojekter i Frankrig ofte er nationale prestigeprojekter, hvilket vi andre med en del misundelse blot kan tage til efterretning. Området omkring Bordeaux skal have ny jernbaneinfrastrukt hvilket blandt andet betyder et farvel til den gamle 2 sporede bro og velkommen til en ny 4 sporet der sendes i internationalt udbud. De nærmere detaljer om projektet kan læses på projektets eget website.
21-Jan-2003 Todotren (Argentina) Dette website har tidligere optrådt med en enkelt side som "dagens link". Det var en fejl som hermed korrigeres. Her findes oplysninger om store togkatastrofer, højhastighedstog, billeder, links og meget andet godt - blandt andet om jernbaner i Sydamerika.
20-Jan-2003 The Belgian Railway Unofficial Website Alt hvad der er værd at vide om de moderne belgiske jernbaner præsenteres på dette website i et godt layout og på engelsk, fransk og hollandsk. Der er en del artikler om de belgiske jernbaners planer for modernisering, specielt om højhastighedstog. Endvidere nogle få billeder, links og lidt om modeller af belgisk materiel.
19-Jan-2003 Wassertahlbahn Ægte kærlighed kender som bekendt ingen grænser. En gruppe schweiziske jernbanevenner har dannet en forening der har reddet en smalsporet jernbane i Rumænien. En hjemmeside med en god historie, fine billeder og interessante links.
18-Jan-2003 Das Schmalspur Forum En hjemmeside er som væsentligste tjeneste indeholder et forum på tysk om smalsporede jernbaner. Der findes også et "off-track" forum kaldet "stamværtshuset" hvor man kan diskutere emner der falder lidt udenfor. Endelig er der en sektion med links til en række smalsporede baner.
17-Jan-2003 Epoche der Schweizer Lokomotiven En tysksproget artikel der på god og struktureret vis beskriver historien og lokomotivproduktionen i Schweiz fra dens start til lukningen af den sidste fabrik.
16-Jan-2003 Railway Preservation News Dette website er på engelsk (amerikansk) Nyt om gammelt kunne man kalde dette website på dansk. Det er et amerikansk website der formidler nyheder om museumsbaner samt øvrige bevarede objekter med tilknytning til jernbaner. Der findes en rig artikelbase og en del gode billeder.
15-Jan-2003 Railways in Germany Dette website er på engelsk (amerikansk) Dette website hører hjemme i Japan og er drevet i et samarbejde mellem en tysker og japanere. Indholdet er en gennemgang af jernbanerne i Tyskland, deres historie, og først og fremmest deres materiel. Der er mange finde billeder og rigelig med information.
14-Jan-2003 Grandes Catastrofes Ferroviarias Som det så ofte går når man leder efter et eller andet på Internettet rammer man ind i et website der viser sig at være mere interessant end først antaget. I dette tilfælde et argentinsk website om store jernbanekatastrofer gennem tiderne. Til de fleste oplysninger findes der ud over dato og sted også en kort beskrivelse samt nogle billeder.
13-Jan-2003 Damplokomotiver hos DSB
 
Dette website behandler temaet damplokomotiver hos DSB. Her finder man en historisk oversigt, links og billeder om emnet. Seneste opdatering er januar 2001, men der er stadig meget godt at hente.
12-Jan-2003 GM Nyt GM Nyt er en hjemmeside om GM lokomotiver, fortrinsvis danske. Hjemmesiden er lagt an på at dække de fleste aspekter som kan dække den GM interesserede jernbaneentusiasts behov, herunder lokomotivernes individuelle historie, modeller, billeder, links etc.
11-Jan-2003 La ferrovia Civitavecchia - Capranica - Orte Et af mine svage punkter er italienske lokalbaner. Har man nogenside kørt med tog på en italiensk sidebane glemmer man det aldrig. Ting tager den tid ting tager og toget kører nok alligevel. En sådan sidebane er Civitavecchia - Capranica - Orte. Det tog tyve år at anlægge banen, startende med de første 7 kilometer i 1894. Et hundrede år senere (1995) fik den status som "i reserve" at de italienske statsbaner. Se mere på dette udemærkede website om en baner der nok ikke findes om 20 år.
10-Jan-2003 WinDigital X Den lille tyske virksomhed Abbink Software har fremstillet et modelbanesystyringsprogram der kan benyttes til de mest almindelige systemer der kendes på markedet, eks. Märklin Digital og Trix Selectrix, samt Lenz Digital Plus Version 2 og højere, Uhlenbrock Intellibox samt andre.
09-Jan-2003 Den Gamle Jernbanebro Langaa Jernbanebroerne er også en del af Danmarks jernbanehistorie. I Langaa findes den gamle jernbanebro bevaret og den har endda sin egen hjemmeside. Fra hjemmesiden er der et link til Langaa Bibliotek hvor der findes mere om jernbanebroerne i Langaa.
08-Jan-2003 Namibias
Schmalspureisenbahnen
Dr. Klaus Dierks har forsket i jernbanernes historie i det tidligere tysk-vestafrika - det vi i dag kender som Namibia. Og det er der kommet et rigtig godt website ud af med masser af historisk information og gode billeder.
07-Jan-2003 RATB RATB er omtrent for den rumænske hovedstad Bucaresti hvad HT eller HUR er for København. Der findes en ganske god engelsk udgave af hjemmeside med alle relevante oplysninger vedrørende selskabets bus- og sporvejsdrift.
06-Jan-2003 Erich Falensteen
 
Erich Falensteen hører til den voksende gruppe af udbydere af add-ins til Microsoft Train Simulator. Fra hans website kan man således downloade en række danske tillæg til det efterhånden ganske udbredte spil fra Microsoft.
05-Jan-2003 Eva's Eisenbahngalerie Eva Sonntag interesserer sig meget for jernbaner og derfor har hun levet en hjemmesider hvor hun har samlet en lang række billeder af jernbaner fra forskellige lande i og udenfor Europa. Hendes website er bygget om som en samling tematisk ordnede billedgallerier på tysk og engelsk.
04-Jan-2003 Trains Around The World Dette website er på engelsk (amerikansk) Billeder, billeder og atter billeder. Arnold Schwartz fra Luxembourg har samlet en mængde billeder af jernbaner - fortrinsvis i sit hjemland Luxembourg. Der findes blandt andet en række flotte vinterbilleder og på en del billeder optræder CFL varianten af MY i den oprindelige bemaling.
03-Jan-2003 Federal Railroad Administration Dette website er på engelsk (amerikansk) Det øverste centrale regeringsorgan for regulering af jernbaner i USA hedder Federal Railroad Administration og hører organisatorisk hjemme under transportministeriet. På dette website kan man i sagens natur finde en mængde formel information, men der er også et dokument bibliotek der indeholder en mængde mere almindelig litteratur, lige fra historie til tekniske beskrivelser.
02-Jan-2003 The Tubeprune Dette website er på engelsk (amerikansk) Et website for alle der interesserer sig for Londons Underground, også kaldet "The Tube" - deraf navnet. På dette website finder man alt fra tekniske artikler og til mere generelle rygter om dette og hint omkring undergrundsbanen.
01-Jan-2003 Bredgar & Wormshill Light Railway  Dette website er på engelsk (amerikansk) Denne smukke smalsporede museumsbane ligger i det idylliske Kent i England. Der køres på sporvidden 2 engelske fod og trækkraften er udelukkende damp. Ud over jernbanen findes der på museet en række dampkøretøjer, dampmaskiner og endda et LGB anlæg.
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE