toptop.dk
Dagens Link - Oversigt

Total oversigt over alle dagens link

Dato Navn Sprog Beskrivelse
31-JUL-2002 Trafikplan for Amager Af og til undrer man sig over om der i det hele taget er struktur i den offentlige trafikplanlægning. Her er et godt eksempel på at noget sådant rent faktisk foregår. Københavns Kommune har i samarbejde med lokale organisationer udviklet et idekatalog over, hvordan en trafikplan for Amager, Christianshavn og Islands Brygge kan se ud. Desværre er der altid det praktiske problem at der ikke bliver taget hensyn til finansieringen af disse forslag. Derfor ender det som regel med en række amputerede enkeltelementer revet løs fra helheden. Men initiativet er i alle tilfælde prisværdigt og ikke så dårligt.
30-JUL-2002 Rail 1435 Rail 1435 er en hollandsk portal der som navnet primært antyder retter sig mod jernbaner i 1:1. Desuden er der samarbejde med en række andre hollandske portaler hvormed alt på skinner dækkes rimeligt godt. Siden opdateres regelmæssigt og har eget billedgalleri.
29-JUL-2002 Gallery of Russian locomotives. Et interessant website om russiske jernbaner. Der findes gode engelske beskrivlelser om russisk modelbanemateriel og om russiske lokomotiver. Desværre skifter siden af uforklarlige årsager ind i mellem til kyrillisk tekst hvilket for udeforstående er en smule vanskeligt at tyde. Men mange gode billeder og et fint overblik. Som hjælp kan anbefales at lægge den engelske version i "favoritter" på browseren og hvergang den går i "Russisk tegnsæt" skifte tilbage til den engelske version fra favoritterne.
28-JUL-2002 P'tit train de la Haute Somme Dette franske website er absolut interessant for alle der interesserer sig for smalsporede jernbaner generelt og industribaner i særdeleshed. APPEVA som driver banen og websitet har til formål at bevare 600 mm materiel og hvis man ser på deres website er det indtil videre lykkedes ganske godt. En del af lokomotiverne fra f.eks. Orenstein er identiske med lokomotiver leveret til danske industribaner (roebaner).
27-JUL-2002 Ramal C-14 Et spændende website fra Argentina. Der er tale om et site der beskæftiger sig med en bestemt strækning - Ramal C14 - der inkluderer 1.400 kurver, 13 viadukter, 31 broer og 21 tuneller. Dette website indeholder ligeledes en række gode oversigter over argentinsk jernbanehistorie samt en række flotte billeder.
26-JUL-2002 Pichi Richi Railway Tag endelig ikke fejl af navnet på denne jernbane. Den ligger i Australien og har et godt og informativt website. Der er oplysninger om strækninger, materiel og historie, samt en del billeder. Der er også interessante beretninger om aktuelle projekter der er i gang på banen. Specielt læseværdig er beretningen om Port Augusta Extension. 
25-JUL-2002 Dieselpower in Luxemburg En website der indeholder mange gode billeder af diesellokomotiver hos CFL (Statsbanerne i Luxembourg). Af speciel interesse for skandinaver er nok serie 1600 der kendes som litra MY i Danmark. Ud over dette er der billeder af et par belgiske maskiner samt lidt teknisk information omkring de lokomotiver der vises på billederne.
24-JUL-2002 Claus Evertsen Claus Evertsens hjemmeside indeholder en række billeder optaget henholdsvis på Ålborg og Randers station. Billederne fra Randers er fra arrangementerne ved Randers Remise og blandt billederne fra 2002 finder man de første billeder af Nordjyske Jernbaners MY i de nye farver - der stort set er identiske med Skagensbanens.
23-JUL-2002 tognett.no Dette norske website har specialiseret sig i norske strækninger og norsk materiel. Der er en del artikler om mindre kendte norske strækninger samt et godt billedmateriale. Desuden har siten link til et webcam.
22-JUL-2002 Littauiske Jernbaner Denne hjemmeside er under opbygning. Den findes foreløbig i en komplet littauisk version samt en engelsk og russisk under opbygning. Der findes alt relevant information om strækninger, materiel, køreplaner med videre (det kan tage lidt tid at finde rundt hvis man ikke er helt stærk i littauisk).
21-JUL-2002 Busch GmbH Busch er en tysk producent af legetøj og modelbanetilbehør. Busch producerer først og fremmest til 1:87 men har også modeller i andre størrelser. Nyt er en serie hvor der er bygget en række scenarier med modeller fra både Busch og andre producenter. Der gennemgåes i detaljer hvordan de er blevet til og hvad der er benyttet af materialer.
20-JUL-2002 Le Blanc - Argent Dette franske website dækker egentlig over to historier. Den første er om selve den originale Le Blanc - Argent bane, den anden mere væsentlige er forsøget på at bygge en model af banen i H0m. Indtil videre er Jean-Philippe Joliveau ikke helt tilfreds med resultatet, men studierne af det grundige forarbejde kan tjene som inspiration til mange andre der går med lignende projekter.
19-JUL-2002 Museiföreningen Stockholm-Roslagens Järnvägar Foreningen, der driver Upsala - Lenna Järnväg, kan føre sin historie helt tilbage til 1968. Det hele startede med et forsøg på at redde en gammel motorvogn. I tiden efter dette flyttede man til nye lokaliteter og skiftede fra 600 mm bane til 891 mm bane. Ud over beretningen om foreningenshistorie er der på deres hjemmeside oplysninger og billder om materiel, signaler, spor, køreplaner, medlemsservice, og meget andet.
18-JUL-2002 Samtrafiken Samtrafiken er et svensk selskab der er stiftet af en række passagertransportvirksomheder, herunder blandt andre SJ og Tågkompaniet. Formålet er at skabe bedre konkurrenceevne for den offentlige trafik med tiltag som f.eks. Tågplus. Tågplus giver rejsende mulighed for på en billet at købe en samlet rejse pakke.
17-JUL-2002 LDzB mâjaslapa Sammenslutningen af "jernbanemænd" i Letland har en interessant hjemmeside der er tilgængelig på såvel lettisk, russisk og engelsk. Dette website er fyldt med oplysninger om lettiske jernbaner, strækninger, materiel og aktuelle forhold.
16-JUL-2002 Zig Zag Railway Alene navnet er nok til at gøre en nysgerrig. I stedet for en traditionel serpentin-line er der rundt om i verden anlagt baner hvor højdeforskellen udlignes ved et vigespor. Lokomotivet skiftevis trækker og skubber vognene op eller ned ad bjerget. Dette website beretter om den australske "Zig Zag Railway, Blue Mountains, Lithgow, New South Wales". Blue Mountains er iøvrigt af UNESCO sat på listen over verdens kulturminder. Banens website indeholde billeder, links til andre zig-zag baner, lister med materiel, køreplaner, historie, og meget andet. Kort sagt alt hvad der er værd at vide om banen og omegnen.
15-JUL-2002 crewten.com Amtrak selskabet i USA har en række tog der viderefører passagertogstraditionen med stolte navne som Southwest Chief. Dette website er etableret at ansatte i Amtrak der arbejder på netop dette tog. Begejstringen for deres arbejdsplads er meget tydelig og man lærer ikke så lidt om Amtrak og amerikanske jernbaneansatte. Websitet rummer også en række artikler fra modelbaner der har netop Southwest Chief som tema.
14-JUL-2002 USA tur 1977 Ulf Berntsen har en fin hjemmeside med en del jernbanestof. Her er det dog specielt rejseberetningen fra en tur til USA 1977 der er i fokus. Som han selv skriver "Togtur uten sovevogn: 18000 km på 25 døgn". Meget interessant har Ulf Berntsen gjort en vurdering af turen i 1998 for at se om den kan gøres igen. Både denne beretning og de øvrige artikler er fyldt med gode detaljer og mange fine billeder.
13-JUL-2002 Ansaldo Breda Den italienske producent Ansaldo Breda er efterhånden godt kendt i Danmark. For tiden leverer virksomheden materiel til Københavns Metro, og foruden dette er den næste store danske ordre, IC4, undervejs. Virksomheden har for tiden stor success med sine strømlinede højhastighedstog og et udvalg af disse kan ses på virksomhedens hjemmeside.
12-JUL-2002 Bo Justusson's Homepage Bo Justussons hjemmeside ser ved første øjekast ikke særlig interessant ud men det skal man ikke lade sig snyde af. For det første er der en ganske underholdende JAVA-applet hvor man kan få lov til at køre med en lille "gruvbana". Dernæst er der en komplet anvisning på hvordan man bygger en modelbane efter svensk forbillede, inklusive en række gode historiske oplysninger og tegninger. Alt i alt absolut et besøg værd.
11-JUL-2002 Nürnberger Eisenbahnfreunde e.V. Jernbanevennerne fra Nürnberg er en lidt ældre forening der har været i gang siden omkring 1960. Foreningens website illustrerer meget godt de væld af aktiviteter der udfolder sig i klubben. I modsætning til andre klubber ejer man ikke den store samling af materiel. I stedet gør man meget i studieture og indsamling af viden om eksisterende og tidligere jernbaner.
10-JUL-2002 Modelleisenbahn Club Tarp e.V. Modeljernbaneklubben i Tarp i Sydslesvig holder til 15 kilometer sydligt for Flensborg. Derfor bliver man måske ikke helt så forundret når man på et tysk website finder et par artikler på dansk. Der er faktisk tale om et godt website der giver den besøgende lidt mere med på vejen end blot den traditionelle opremsning af hvem, hvad, hvor. Der er artikler om hvordan man bygger forskellige ting og fra klubbens besøg hos andre klubber. Desuden er der en række gode billeder.
09-JUL-2002 The Third Rail Navnet referer egentlig til den tredieskinne i amerikanske undergrundsbaner men det er slet ikke det dette website handler om. I stedet forhandles software for samlere af f.eks. modelbaner, mønter, frimærker eller lignende. Men der er også en række fine billeder fra en række tidlige Lionel anlæg og der er to artikler om Pacific Coast Railroad og Southern Pacific Railroad.
08-JUL-2002 EVA Eva har siden 1897 udlejet jernbanevogne. De fleste har sikkert set deres tankvogne rulle forbi på et eller andet tidspunkt. På selskabets website kan man ved selvsyn få et indblik i udbuddet af vogne og tjenester. Der er desuden en god historisk gennemgang af virksomhedens liv fra 1897 til idag.
07-JUL-2002 Albulabahn in H0m Et website om en  H0m modelbane af ganske særlig god kvalitet. Temaet er stationen Solis på den berømte smalsporede RhB i Schweiz. Stationen er i dag nedgraderet til automatisk krydsningsstation men modellen viser situationen omkring 1998. Der er en masse gode faktuelle oplysninger og mange virkelig flotte modelbanebilleder.
06-JUL-2002 VLine VLine er et selskab i den australske National Express Group. Selskabet er hjemmehørende i delstaten Victoria og driver ialt 1.152 kilometer jernbanestrækninger og 9.273 kilometer buslinier i området.
05-JUL-2002 NICTD NICTD står for The Northern Indiana Commuter Transportation District og her er det først og fremmest South Shore Line i Chicago der er interessant. Hvis man læser om South Shore Lines historie får man et godt indblik i vilkårene for mange amerikanske nærtrafikselskaber. Her er alt lige fra den idealistiske start over finansfyrsten til kampen for overlevelse i 1970'erne.
04-JUL-2002 Esbjerg Veteranbane Klub Esbjerg Veteranbane Klub er en forholdsvis ny klub. Foreningen har indledt samarbejde med en række eksisterende foreninger og arbejder for tiden på at samle tilstrækkeligt med midler til at kunne anskaffe eget materiel.
03-JUL-2002 American Public Transportation Association APTA blev stiftet i 1882 og dækker alle områder af offentlig transport i USA og Canada. Således står APTA medlemmer for omkring 90 procent af passagertrafikken i området. Foreningen er en blanding af brancheorganisation og lobbyselskab der forsøger at forbedre vilkårerne for de mange regionale transportselskaber i området.
02-JUL-2002 Tranz Rail New Zealand Tranz Rail var tidligere det statslige  New Zealandske jernbane og færgeselskab. Efter en række omstruktureringer i 1980'erne og 1990'erne er selskabet nu overtaget af et New Zealandsk - Amerikansk holdingselskab med Wisconsin Central Transportation Corporation i spidsen.
01-JUL-2002 Rede Ferroviária Federal S.A. Brasilien, hvorfor ikke se lidt på det statslige selskab RFFSA. Selskabet blev grundlagt i 1957 som en sammenslutning af 18 regionale jernbaneselskaber som den centrale regering for en hver pris ønskede at bevare som aktive selskaber. Ud over historisk information og en række interessante links i Brasilien og Sydamerika findes der på dette website også information om status på den igangværende privatisering i Brasilien. 
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Internationale tog via Øresund

Bogen er den anden i en serie der fokuserer på Danmarks internationale jernbaneforbindelser.

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE