toptop.dk
Dagens Link - Oversigt

Total oversigt over alle dagens link

Dato Navn Sprog Beskrivelse
30-JUN-2002 Anna-Christina von Bauditz hjemmeside En meget personlig hjemmeside med skarpe meninger om mange ting, først og fremmest om jernbaner. Her kan man finde Svinninge Modeljernbane og mange rigtig gode billeder fra jernbaner og specielt jernbanestationer. Og for den der tager sig tiden er der også en masse beretninger fra et interessant liv hvor jernbaner altid har spillet en væsentlig rolle.
29-JUN-2002 Washington Metropolitan Area Transit Authority Det tætteste vi kommer på et dansk modstykke er nok HUR. Men WMA er mere end det for WMA beskæftiger sig i høj grad også med den individuelle transport selv om de væsentligste faktorer er bus og metro. Hvad andre også kan lære af fra dette website er den gode struktur og den lette måde at finde rundt på.
28-JUN-2002 Burlington Route Historical Society Burlington er i dag en del af det store BNSF selskab. Men selskabet har en lang og traditionsrig historie der blandt andet holdes i live af BRHS. På deres website kan man finde relevante oplysninger om selskabet samt adgang til en del kildemateriale.
27-JUN-2002 Sanguem Taluka Denne side beskriver historien om noget så eksotisk som en portugisisk anlagt metersporet jernbane i Indien. Sanguem er den største region i den indiske delstat Goa, der tidligere var portugisisk koloni. Jernbanen blev anlagt efter overenskomst med briterne om forbedring af de fælles vilkår for handel i området.
26-JUN-2002 Vodka-Ekspressen Jesper Kurt-Nielsen har på sin website skrevet en munter rejseberetning fra en tur med den transsibiriske jernbane. Websitet er i øvrigt fyldt med rejserberetninger og som personligt website er det i en klasse for sig selv netop fordi det udstråler hvad mange andre websites mangler: Personlighed!
25-JUN-2002 TÜV Rail I Tyskland står TÜV for næsten alle typer tekniske godkendelser. F.eks. er det også TÜV der står for det vi i Danmark kalder bilinspektion men også godkendelse af værktøj og lignende foretages af TÜV. Det kan derfor ikke undre at TÜV naturligvis også har en afdeling der tager sig af jernbaner. Ud over teknisk afprøvning tilbydes også forskellige former for rådgivning og projektstyring i samarbejde med blandt andet hollandske og tjekkiske partnere.
24-JUN-2002 Mid-Continent Railway Museeum Det er kun i USA man kan finde et sted der hedder "Midt-i-kontinentet" og som ydermere er placeret i en by ved navn "Frihed", men Mid-Continent Railway Museeum i Freedom, Wisconsin har er et virkelig godt jernbane museeum. Endnu bedre er at museets website lever op til selve museet. Der er alt hvad hjertet begærer i form af en virtuel tur, lister og billeder af såvel materiel som både jernbane og den lokale histore, screensavers, links, etc. etc.
23-JUN-2002 SPCRR SPCRR står for Society for the Preservation of Carter Railroad Resources og dækker over et lidt specielt jernbanemuseum der som eneste aktive trækkraft har - heste. Dog viser billedgalleriet at man rent faktisk råder over et par lokomotiver. Selskabet forsøger ihærdigt at bevare og restaurere det smalsporede materiel fra den tidligere jernbane i området. Deres website byder på billeder, historie, links og nyhedsgruppe.
22-JUN-2002 Terje Storjords uautoriserte Jernbanesider Terje Storjord har mange gode billeder og videoklip fra Ofotbanen samt en række links vedrørende denne, Norges nordligste jernbane. Om ikke for andet så tag og besøg Terjes website på grund at dette pragtfulde citat: "Bare gale mennesker overlever uten å ha en galskap. Mitt vanvidd heter jernbaner."
21-JUN-2002 Freunde der Mitropa Foreningen beskæftiger sig med det tyske sove- og spisevognsselskab MITROPA. I 1920'erne og 1930'erne var MITROPA et af Europas største selskaber af den type. Foreningen beskæftiger sig med selskabets historie og med bevaring af historisk materiel.
20-JUN-2002 da Trains da Trains er et amerikansk website der handler om Southern Pacific og specielt spor N modelbaner. Her findes en række billeder, tegninger over anlæg, tekniske beskrivelser og en række nyttige links.
19-JUN-2002 Ferro Train Ferro Train er en østrigsk producent af modelbaneudstyr og hovedvægten ligger på østrigske modeller i skala H0e. Der findes dog et par enkelte H0 modeller ligesom der også er et interessant udvalg af tilbehør med alt lige fra havelåger, knækkede træer, indkøbsvogne og værktøj til lokomotiver i skala H0. Om ikke andet er dette website et besøg værd på grund at de mange interessante østrigske specialiteter.
18-JUN-2002 Rune Feldts jernbanebilleder Rune Feldt har samlet en række interessante billeder fra jernbaner og sporveje. Specielt interessant for danske jernbaneentusiaster er en række billeder fra Øresundstoget og Københavnsområdet.
17-JUN-2002 Amtrak Unlimited Som det fremgår af navnet beskæftiger dette website sig udelukkende med selskabet AMTRAK, det amerikanske passagertransportselskab. Siden indeholder en hel del faktuelle oplysninger om selskabet, materiel, strækninger, stationer etc. Der er også en del billeder, men der er først og fremmest det faktuelle der er i højsædet.
16-JUN-2002 Historic Bridge Home Page Et website der ligger lidt i periferien af jernbaner. Historiske broer. Mange af de tidlige store bedrifter inden for moderne brobygning (1850'erne og til i dag) er udført i forbindelse med anlæg af jernbaner. Derfor kan det som jernbaneinteresseret også betale sig at kikke forbi dette website. Her er beskrivelser af et par tidlige amerikanske jernbanebroe og samtidigt en god introduktion til brobygning i almindelighed.
15-JUN-2002 Lobbes-Thuin Sporvejsmuseet ligger i Thuin i Belgien og er del af en tidligere SNCB strækning mellem Mons og Chimay. Tidligere havde man til huse i den gamle station men netop nu er man i gang med at opføre egen museumsbygning. For sporvejsinteresserede er dette website et besøg værd. Ud over mange gode billeder er der også en god historisk beskrivelse af sporveje i Belgien.
14-JUN-2002 Wherry Lines Railways Wherry Lines Railways opererer i det østlige England mellem byerne Norwich, Great Yarmouth og Lowestoft. Navnet Wherry stammer fra den type sejlbåde man tidligere benyttede på kanalerne i området men Wherry'erne forsvandt med jernbanernes fremkomst. Operatøren bag navnet er Anglia Railways.
13-JUN-2002 Steamrailway Dendermonde-Puurs Denne belgiske forening har gjort sig det til opgave at bevare damplokomotiver i deres hjemland. Foreningen står bag et par museumsbaner i Belgien, herunder den bane der er dagens link. Via websitets linksektion kan man også komme videre til de øvrige baner. Men inden da bør man så lidt på det spændende materiel, bl.a. et flot Cockeril lokomotiv.
12-JUN-2002 Die Sammlung Falz Bernd Falz har i det østlige Tyskland samlet en række gamle lokomotiver og vogne. Nogle kyniske sjæle vil måske kalde det skrot men for samlere er de gamle lokomotiver af typerne 22, 42, 50, 52, 56 o.s.v. skatte. Af billederne på denne hjemmeside - der ikke har nogen relation til Falz - fremgår det da også at mange af de 42(!) damplokomotiver umiddelbart har behov for en kærlig hånd. For at komme til billederne skal man klikke på teksten "Hier nun die Bilder" nederst på siden.
11-JUN-2002 Norsk Modelljernbane NMJ producerer og sælger alt hvad man kan forestille sig af norske H0 modeller. Her er stort set hele spektret at norsk rullende materiel at finde. Der findes også enkelte udenlandske modeller, eksempelvis danske og svenske Lima modeller.
10-JUN-2002 Flåmsbana Dette website fortæller om en af Norges smukkeste jernbanestrækninger. Flåmsbanen går fra næste 80 procent af strækningen har 55‰ stigning, det vil sige en stigning på en meter for hver 18 meter. Flere spændende tunneller vidner om et stor og krævende anlægsarbejde. Banen er en moderne aktiv bane og området omkring Sognefjorden byder på fantastiske naturoplevelser. Banens website byder på relevant information om historie, priser, køreplan, muligheder for overnatning etc. Plus naturligvis en række flotte billeder.
09-JUN-2002 FEBA Markus Mandelhartz driver uddannelse af lokomotivførere men ved siden af dette har han sammen med et par bekendte en ganske spændende hobby. Han bygger feltbanelokomotiver - altså smalsporede (600 mm) industribanelokomotiver. På hjemmesiden er der en række gode artikler omkring dette emne.
08-JUN-2002 Il Trenino Verde della Sardegna Italienerne kalder også Sardinien for den grønne Ø og på denne grønne findes nogle af Europas smukkeste smalsporede jernbanestrækninger. Dette website indeholder information og banerne, tidtabeller og strækninger. Alt sammen nyttig information hvis man skulle komme en tur forbi Sardinien. Og lad os i øvrigt anbefale de smukke billeder fra Sardinien.
07-JUN-2002 treintjes Dette hollandske website beskæftiger sig først og fremmest med modelbaner og der er i hundredevis af flotte billeder der skulle kunne inspirere en eller anden modelbygger. Websitet er på flamsk men det er meget professionelt bygget op med meget god teknisk information.
06-JUN-2002 Robert's Eisenbahn Paradies - Alles über Eisenbahnen Robert Bedranowsky har lavet en glimrende hjemmeside om jernbaner. I virkeligheden handler den mest om lokomotiver og på dette felt er den rigtig god. Der er lokomotiver fra Tyskland, USA og Frankrig. Alle med billede, lidt historie og tekniske data. Specielt interessant er at han har struktureret lokomotiverne efter perioder således at f.eks. Tyskland er repræsenteret med cirka 10 lokomotiver fra omkring 1850 til 2000.
05-JUN-2002 schmidt electronic systeme oHG s.e.s. er et forholdsvis nyt firma fra det tidlige Østtyskland. Interessant er frem for alt deres glimrende serie med modeller af DDR modeller. Men for sporvognsinteresserede og for TT samt HOe samlere findes der også interesant nyt på dette website. For at se modellerne skal man vælge "online shop" hvor der er mange gode billeder.
04-JUN-2002 Rail Development Corporation Dette selskab er egentlig ikke særlig specielt inden for kategorien jernbaneudviklings- og driftsselskaber. Hvad der gør dette selskabe interessant er de mange spændende projekter. Se på siden "Operating Entities" 2 projekter i USA, 2 i Argentina, 1 i Guatemala, 1 i Peru, 1 i Malawi, 1 i Mozambique og 1 i Estland. Der findes for hvert enkelt land der arbejdes i oversigtsdata samt et fotogalleri.
03-JUN-2002 Fertagus Fertagus er et forholdsvis nyt selskab. Dette portugusiske selskab driver nærtrafik i området omkring Lissabon og blev etableret i juli 1999. Selskabet er et resultat af den voksende liberalisering af jernbanetrafikken i Europa. Fertagus vandt en licitation over de ruter der drives i dag og kører nu på en  30-årig(!) licens.
02-JUN-2002 Vestbanen Vestbanen er et af de ældste overlevende privatbaneselskaber i Danmark. Ribe Amt har besluttet at sælge selskabet til ARRIVA med virkning fra 1-JUN-2002. Dermed bliver selskabet en del af et ægte privatbaneselskab.
01-JUN-2002 Robertsfors Bruksjärnväg Dette website beskriver fortid, nutid og fremtid (!) for den lille industribane der løb mellem Robertsfors og havnen i Sikeå. Banen er smalsporet - 750 mm -  og blev anlagt i 1878. Det var en af de første jernbaner i Sverige overhovedet og det var samtidigt også en af de første der blev elektrificeret. I dag er dele af banen bevaret med som museumsbane.
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE