toptop.dk

Samlet oversigt over alle dagens link

Dato Navn Sprog Beskrivelse
30-NOV-2002 NedTrain NedTrain er det navn man har givet de Nederlandske jernbaners vedligeholdelsesdivision efter at de er blevet en selvstændig virksomhed. Kerneområderne er naturligvis vedligeholdelse af rullende materiel samt rådgivning omkring vedligeholdelse og forebygning.
29-NOV-2002 The South African Railways Page David Forsyth er manden bag denne hjemmeside der har tematisk fokus omkring de sydafrikanske jernbaner. Der er dog andet end blot Spoornet på denne hjemmeside, således links og artikler om øvrige jernbaner i Sydafrika, artikler om museumsbaner og adgang til en god gammeldags listserver omkring området.
28-NOV-2002 MIN HJEMMESIDE av Jon Oskar Grefsrud Jon Oskar Grefrud har lavet en hjemmesider der handler om jernbaner i virkelighed og model. Temaerne der behandlers på disse sider er H0, H0e, modellbiler i H0, 600mm smalspor (Lommedalsbanen). I tilgift får man også lidt historie om et forsøg på en norsk bilproduktion i 1950'erne. En hjemmeside med mange gode billeder, bl.a. af en FREMO udstilling.
27-NOV-2002 LifeLike Den amerikanske producent LifeLike har flere forskellige typer produkter på sit program - herunder modelbanetilbehør. Der produceres alt lige fra startsæt og til meget detaljerede lokomotiver og vogne. Skulle det være aktuelt producerer man også sit eget skinne system. Modellerne er i H0 og N.
26-NOV-2002 European Railway Review Russell Publishing er udgiveren af magasinet "European Railway Review". Magasinet er primært rettet mod virksomheder i jernbanesektoren og beskæftiger sig med emner som aktuelle projekter, forskellige principper inden for drift af jernbaner og infrastruktur, samt generelle forretningsmæssige tiltag og tendenser inden for området.
25-NOV-2002 Bahnrolli Endnu en usædvanlig havebane. Banen er anlagt ved hjælp af LGB og er i omfang og udførelse ganske udsædvanlig. Det som gør denne bane til lidt ud over det sædvanlige er at Uwe der har anlagt banen sidder i kørestol. Derfor har banen også fortjent været på tysk tv flere gange. (foreslået af jebo@post2.tele.dk )
24-NOV-2002 Baner omkring Aalborg Gode nyheder for alle der interesserer sig for jernbaner i og ved Aalborg. Finn Madsen har opbygget et virkelig god website med Aalborg-banerne som tema. En sand overflod af faktuelle oplysninger og historiske billeder. Ikke mindre væsentligt er at der er gjort et godt stykke arbejde ud af kildehenvisningerne og litteraturbeskrivelserne.
23-NOV-2002 Les Voies Ferrées du Trièves Dette website beretter om en virkelig entusiastisk individualist inden for området havebaner. Ikke alene har han lavet alt selv, nej det er også dokumenteret på et rimelig detaljeret niveau. Der er mange gode billeder af dette unikke anlæg. Forresten findes der også en lille solfanger til at skaffe strøm!. (foreslået af jebo@post2.tele.dk )
22-NOV-2002 SKODA Holding a.s. Den tjekkiske SKODA koncern har fået moderniseret ikke blot sit website, men også sit produktudbud inden for transportsektoren. Hvis man vælger transport technology vil man kunne se at der er færre, men mere moderne typer på programmet. Eksempelvis et nyt elektrisk lokomotiv der på passende vis markerer virksomhedens 100 års jubilæum på området.
21-NOV-2002 Den lille station i Testrup Kai Lundstrøm er gået i gang med at opbygge en modelbane i spor N. Via sit website beskrives de tanker der ligger bag banen og der er billeder af de første dele af anlægget. Ud over dette er der en række billeder af danske og udenlandske lokomotiver.
20-NOV-2002 AEA Technology Rail Virksomheden AEA har flere forretningsområder blandt hvilke der også befinder sig et område specialiseret i tjenesteydelser for jernbaner. Virksomheden tilbyder således løsninger for producenter af jernbanemateriel, vedligeholdelsesvirksomhed, drift, udvikling, infrastruktur, politiske relationer og diverse andre beslægtede ydelser.
19-NOV-2002 WyvernRail Dette website beskriver det store arbejder der er gjort, og stadig gøres, af Ecclesbourne Valley Railway Association for at få etableret WyvernRail som en fungerende jernbane. Idéen er at genoplive en historisk jernbane ved i bogstaveligste forstand at grave den fri af fortiden. Foreningen har allerede opnået tilladelse til at drive jernbane og som det fremgår af foreningens website er meget allerede nået i den retning.
18-NOV-2002 Rotem Rotem er en koreansk producent af materiel er producerer alt fra metrotog, magnetbaner, TGV (på licens) og alle øvrige typer rullende materiel. En del af produktionen er licenser af franske prototyper og derfor kan man uden at overdrive sige at Rotem er  Sydkoreas svar på Alstom.
17-NOV-2002 Railvolution Det tjekkiske forlag M-Presse udgiver blade Railvolution i fire årlige udgaver. Hovedvægten ligger på international jernbanetrafik. På bladets hjemmeside findes der en del gode billeder af rullende materiel. Prisen for de fire numre er 30 €.
16-NOV-2002 Union Pacific Det berømte amerikanske jernbaneselskab der blev oprettet for at etablere forbindelsen på tværs af USA. I dag er selskabet en del af den store CSX koncern.
15-NOV-2002 G Togs-gutternes hjemmeside Gruppen holder til i trekantområdet og den er gået i gang med opbygningen af 2 særskilte LGB Haveanlæg, et større et i Kolding og et mindre i Fredericia. Formålet med deres website er at fortælle hvordan man har lagt skinnerne ned, og hvordan man  har tilrettelagt landskaberne så de passer til havebanen.
Banen i Kolding bliver lagt i skærver, og banen i Fredericia bliver lagt på træ. Begge baner vil blive digitalstyret, og hvordan det vil blive gjort vil der også blive berettet om.
14-NOV-2002 Die Br 143 der DB Denne hjemmeside har specialiseret sig i en enkelt type af de elektriske lokomotiver hos DB. Der er dog tale om en familie af lokomotiver -  BR 143, 114 og 112. Hjemmesiden indeholder alt fra billeder, tekniske specifikationer, links og til egnede modelbane modeller.
13-NOV-2002 Gotlandståget På den svenske ø Gotland har foreningen Gotlandståget etableret et musemumsmiljø 20 kilometer øst for Visby. Foreningen har restaureret materiel der har været benyttet på Gotland og har ligeledes restaureret et gammelt stationsmiljø fra 1902.
12-NOV-2002 Liliput Liliput er en tysk producent af H0 modelbanetilbehør af meget høj kvalitet. Ud over lang perlerække af tyske modeller fra forskellige epoker produceres også en hel del modeller efter udenlandske forbilleder. Liliput er i dag en del af Bachmann gruppen.
11-NOV-2002 Banekredsen Banekredsen er med ca. 900 medlemmer den næststørste kreds i Trafik & Jernbane - Banekredsen omfatter alle medlemmer, der er ansat i Banestyrelsen, Atkins Danmark A/S og Metro Service A/S...
10-NOV-2002 Petits Trains des Côtes-du-Nord Denne historiske franske smalsporsbane kan føre sin historie helt tilbage til 1905 mens den nye forening der arbejder for banens bevaring startede i 1986. Foreningen har et par smalsporede skinnebusser samt et enkelt smalsporet lokomotiv fra Orenstein & Koppel (1926).
09-NOV-2002 TGOJ TGOJ var engang et selvstændig jernbaneselskab med et net af jernbaner. Som det så ofte hænder blev selskabet en del af det statslige jernbaneselskab og siden er jernbanenettet udskilt fra virksomhede således at den i dag fungerer som Sveriges største vedligeholdelsesvirksomhed for jernbanemateriel. Desuden foretages også om- og nybygning af jernbanemateriel.
08-NOV-2002 Londons Post Office Railway En undergrundsbane på blot 10 kilometers længde tåler naturligvis ingen samligning med Københavns Metro eller Londons Underground. Og dog! Her er der tale om en ganske speciel undergrundsbane - en bane der kører 19 timer i døgnet og ikke har hverken loko- eller togfører. Banen under London transporterer omkring 4 millioner breve hver dag mellem en række posthuse. Så vidt vides verdens eneste undergrundsbane specielt anlagt til dette formål.
07-NOV-2002 World-wide 30" Railways Formålet med dette website er at give en nærmest komplet oversigt over alle jernbaner med sporvidden 2 fod og 6 tommer (762 mm) eller de beslægtede 750mm og 760mm. Der er rige muligheder for danske entusiaster at bidrage med supplerende oplysninger eller for at finde oplysninger om netop den type baner rundt om i verden.
06-NOV-2002 STEAM - Museum of the Great Western Railway STEAM er ikke blot en hyldest til GWR men til alt og alle omkring jernbanerne. På dette imponerende museum i Swindon kan man se alt lige fra udstilliger om og i lokomotivværksteder til højhastighedstog. Bemærk i øvrigt også den interessante lille grafik på forsiden kan startes og stoppes.
05-NOV-2002 Dampfbahn Furka-Bergstrecke (DFB) Furka bjergbanen er nok en af de mere specielle jernbaneoplevelser man kan komme ud for. En tur i damplokomotiver op ad bjerget tæt ved Rhonegletscheren er en oplevelse for livet. Banens hjemmeside giver gode oplysninger om historie, teknik og naturligvis køreplaner.
04-NOV-2002 A Estrada de Ferro Sapucahy Dette website omhandler en museumsbane i Brasilien. Den oprindelige jernbane fik koncession i 1881 og havde til formål at tilvejebringe jernbaneforbindelser til en række miner i området omkring Rio De Janeiro.  Da jernbanen var på sit højeste havde den et betydeligt netværk - det er en del af dette netværk der nu arbejdes på at konvertere til museumsbane - de økonomiske forhold i dagens Brasilien taget i betragtning en ikke helt let opgave.
03-NOV-2002 Verein Braunschweiger Verkehrsfreunde e.V. Braunschweiger Verkehrsfreunde er grundlagt i 1949 og er dermed en af de ældste jernbaneklubber i Tyskland. Foreningen råder over en betydelig samling materiel, herunder både damp- og diesellokomotiver, samt spændede person- og godsvogne. Foreningen har også en egen modelbaneafdeling. Da Braunschweig ikke ligger så langt fra den dansk-tyske grænse kunne foreningen være et udflugtsemne.
02-NOV-2002 Ferenc Joo Ferenc Joo's website  er fyldt med billeder af ungarsk jernbanemateriel. Der er billeder at næsten alt lige fra små smalsporede diesellokomotiver til brug på værksteder, godssporvogne (ja - den er god nok!), og helt frem til de nye Taurus lokomotiver MAV har fået leveret fra Krauss-Maffei.
01-NOV-2002 Bahnfoto-Online Patrick og Andreas Böttger er i gang med at opbygge et website hvor der foreløbigt er blevet plads til omkring 400 billeder. Det er et website med en god struktur og hvor det er let at navigere rundt til de dele man finder interessant.
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE