toptop.dk
Titel: Ardelt-Werke GmbH, Eberswalde
Publiceret på www.toptop.dk: 28-Mar-2003
Emne: Materiel

Introduktion

I Danmark er virksomheden Ardelt mest kendt for sine leverancer af rangerlokomotiver til DSB. I det øvrige Europa er kendskabet til virksomheden først og fremmest baseret på produktionen af kraner, herunder også jernbanekraner.

Forhistorien

Virksomheden blev grundlagt i 1902 i byen Eberswalde uden for Berlin. Eberswalde var på dette tidspunkt allerede i berøring med jernbaneproduktion og vedligehold gennem placeringen af et centralt værksted til vedligeholdelse af lokomotiver og jernbanevogne. Lang tid senere blev dette værksted kendt som "Reichsbahnausbesserungswerk Eberswalde".

I sine første år er det dog mest kraner virksomheden producerer. Det går godt for virksomheden og i 1912 flytter man til nye produktionsfaciliteter ved Heegermühler Straße.

Jernbaner

Omkring 1920'erne har virksomheden allerede produceret sine første jernbanekraner og overvejer nu at gå ind i produktionen af lokomotiver.

Resultatet bliver en Köf lignende type der produceres fra midten af 1930'erne og frem til starten af 2. verdenskrig. Det har ikke været muligt at få fremskaffet en præcis oversigt over produktionen fra Ardelt i disse år men efter produktionsnumrene at dømme er der tale om tal mellem 35 og 40 stk, altså forholdsvis beskedne antal.

2. Verdenskrig

Nazisterne og den 2. verdenskrig sætter en brat stopper for produktionen af jernbanemateriel. I stedet bliver virksomheden omstruktureret til militær produktion. Denne omlægning er årsagen til at fabrikken i årene 1940 - 1945 udsættes for voldsomme bombardementer. Herved destrueres blandt andet de fleste af virksomhedens arkiver.

Efter 1945

Ardelt Werke lå i det der blev den sovjetiske besættelseszone. Virksomheden blev nu til VEB Kranbau Eberswalde og produktionen af kraner blev det eneste produkt. I Eberswalde blev der ikke produceret lokomotiver efter 1945.

Derimod blev der etableret nye produktionsfaciliteter i den vestlige del af Tyskland i Osnabrück og Wilhelmshaven. Her blev der produceret rangerlokomotiver i årene 1951 - 1954, blandt andet til DSB. Også i denne virksomhed var den væsentligste del af produktionen koncentreret omkring bygningen af kraner.

Efter denne periode overtages virksomheden af Krupp og kom til at hedde Krupp-Ardelt GmbH. Efter den periode blev der ikke længere produceret lokomotiver.

De lokomotiver der findes bevaret i Danmark udgør således et unikt historisk materiale. Formentlig er de nogle af de eneste tilbageværende Ardelt lokomotiver. I Tyskland findes så vidt vides kun 1 (et) lokomotiv bevaret og det er årgang 1937 og henstillet som legepladslokomotiv i Ruhrområdet.

Litteratur:

Wolfgang Messerschmidt: "Taschenbuch Deutsche Lokomotivfabriken", Franckhsche Verlagshandlung Stuttgart, 1977



Ardelt rangerlok af typen 1938 leveret med 108 HK Deutz motor (senere typer fik MAN motorer med 180 HK)

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
Jernbanen Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
DSB Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dansk Jernbane Klub Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce

Med Caroline fra Hørve til Værslev
- Hørve-Værslev jernbane, 1919-1956

Privatbanen mellem Hørve og Værslev blev åbnet i 1919 og førte et stille liv frem til nedlæggelsen i 1956. Bogen giver et godt indblik i historien bag og livet ved en rigtig dansk "træbane"

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE