toptop.dk
Titel: Maschinenfabrik Esslingen
Publiceret på www.toptop.dk: 26-Jan-2003
Emne: Materiel

Introduktion

Historien om Maschinenfabrik Esslingen starter i virkeligheden i byen Karlsruhe i året 1833. Det var året hvor Jakob Friedrich Messmer grundlagde virksomheden Mechanische Werkstätte. Denne virksomhed blev i året 1836 overtaget af Emil Kessler & Theodor Martiensen. Og det er denne overtagelse der markerer overgangen til det der bliver lokomotivproducenten i Esslingen.

Karlsruhe

I 1841 leverer virksomheden sit første lokomotiv til den nyåbnede strækning i Baden. Et år senere er Emil Kessler eneejer af virksomheden og den 13. marts 1846 åbner han sin anden fabrik i byen Esslingen.

Egentlig handler denne artikel om fabrikken i Esslingen man udviklingen i Karlsruhe er så interessant at den må berettes i korte træk. 1847 går Kesslers bankforbindelse Haber konkurs og han mister kort efter fabrikken i Karlsruhe. 1851 likvideres virksomheden og bliver 1852 overtaget af regeringen i den tyske delstat Baden. Dermed er Kessler de facto ude af virksomheden. 1853 stiftes de nye selskab Maschinenbau-Gesellschaft Karlsruhe der allerede 1854 leverer sit første lokomotiv.

Den videre skæbne er i Karlsruhe ender med en sammelægning i 1920erne af Badische Motor-Lokomotiv-Werken (det senere Gmeinder - Köf producent) og Motorenwerke Mannheim AG (engang Benz). Ud kommer det imponerende navn - MBG Motor-Lokomotiv-Verkaufs-Gesellschaft Baden GmbH, Karlsruhe. Da det i 1928 går helt galt for den tyske økonomi og Deutsche Reichsbahn opgiver en række ordrer overdrager virksomheden sin kvota til Hohenzollern i Düsseldorf. Samme år opgiver man produktionen af lokomotiver og i 1929 forlader det sidste lokomotiv fabrikken i Karlsruhe med nummeret 2370.

Esslingen

Som allerede nævnt var bagmanden for fabrikken i Esslingen Emil Kessler. I 1846 lykkedes det ham at få en aftale med regeringen i delstaten Württemberg om levering af lokomotiver til de endnu unge statsbaner i denne tyske delstat.

4. maj 1846 lægges grundstenen til den nye fabrik i Esslingen og 8. oktober 1847 leveres det første lokomotiv fra fabrikken.

Året 1847 er også katastrofeåret for stamvirksomheden i Karlsruhe men Kessler formår ikke at gennemtrumfe en sammelægning af de to virksomheder og mister derfor kontrollen med virksomheden i Karlsruhe. Aktionærerne i Esslingen frygtede for at deres penge ville blive suget med ind i konkursen i Karlsruhe.

Esslingen ekspanderer

I 1881 overtager man Maschinenfabrik Gebr. Decker & Co. i Cannstatt og begynder fra 1884 at producere elektriske mine- og industrilokomotiver. Så vidt vides leverede man også motorer til de første motorlokomotiver fra Daimler-Motoren Gesellschaft i Bad Cannstatt

I 1887 åbner man i Saronno i Italien Costruzioni Meccaniche Saronno og allerede et år senere i 1882 er man klar til at producere i Italien. Esslingen beholder fabrikken i Saronno helt frem til slutningen af 1. verdenskrig i 1918. Virksomheden i Saronno bliver i 1926 til det vi kender som CEMSA.

Esslingen omstiller og afvikler

Det første tegn på at lokomotivbygningens tid er ved at være forbi i Esslingen kommer da man overtager virksomheden Maschinen- & Kesselfabrik G. Kuhn i Stuttgart-Berg, der er en klassisk maskin- og kedelfabrik.

Produktionen af lokomotiver fra Esslingen flyttes i 1913 til den nye fabrik i Mettingen. Dermed bliver det langsomt stille omkring fabrikken i Esslingen. Man vedbliver dog med at producere lokomotiver men ikke i samme målestok. Produktionen overlever helt frem til 1960'erne hvor man beslutter sig for at indstille produktionen af lokomotiver. Det sidste lokomotiv forlader fabrikken den 21. oktober 1966. Fabrikken bliver senere overtaget af Daimler-Benz AG.

Produktionen

Esslingen producerede meget hurtigt mange forskellige lokomotiver til eksport. Frankrig, Danmark og Schweiz fik i årene 1856 - 1889 leveret en række normalsporede lokomotiver. Til Portogal leveredes en lang række metersporede lokomotiver ligesom der leveredes smalsporede lokomotiver til Sydafrika.

I årene 1889 - 1900 var de væsentligste kunder ud over hjemmemarkedet Portugal, Hollandsk Ostindien og Tyrkiet. Også Danmark aftog i disse år en række lokomotiver fra enten Esslingen eller Saronno. Dette billede holder sig nogenlunde konstant frem til og med første verdenskrigs udgang.

I årene mellem 1. og 2. verdenskrig forsøger man sig atter med eksport i større målestok. Det lykkedes at få afsat lokomotiver til så fjerne lande som Chile og Fransk Indokina.

Fra 1933 og frem sker der en ensretning i det tyske samfund og dette går heller ikke forbi producenterne af rullende materiel. Deutsche Reichsbahn standardiserer og producenterne arbejder nu med faste kvoter og serier. Fra 1936 og frem til slutningen af 2. verdenskrig produceres typerne (baureihe) 41, 44, 50, 52, 56, 64. Flere af disse bliver fremstillet i forskellige varianter.

Efter krigen starter man som mange andre producenter med reparationer og sidenhen enkelte mindre serier. Sidste større type hos Deutsche Bundesbahn man er medproducent af er V100.

Den Danske Forbindelse

Esslingen var en af de tidligste leverandører til de danske jernbaner og leverede et stort antal lokomotiver til Danmark. I sagens natur kan alle ikke beskrives i detaljer men det må være tilladt at nævne en del af disse. Blandt de første leverancer var lokomotivet H.C. Ørsted, et lokomotiv af Crampton-typen leveret i 1858. Blandt disse første typer fra Esslingen var også Skjold der var anskaffet som 'varetogslokomotiv'. Det viste sig dog hurtigt at typen ikke var egnet til denne opgave og den blev erstattet af andre typer.

Til Det sjællandske Jernbaneselskab anskaffedes i 1870'erne litra E, senere omdøbt til Es, i et større antal. Fra 1874 og frem anskaffedes 61 lokomotiver af typen Litra H fra Esslingen. Og Esslingen var fra 1875 også medleverandør på de i alt 74 lokomotiver der blev leveret af Litra G.

Fra 1876 leverede man igen til jernbanerne på Sjælland, denne gang Litra C. Senere blev denne type omdøbt til Listra CS og som sådan kørte de sidste i 1920'erne på Vejle - Brande.

Litra As, altså igen en sjællandsk type, kom fra 1876 og endte sine dage på strækningen Sorø - Vedde. Litra B, senere Bs, blev leveret fra 1879. 1883 så fremkomsten af Litra F og Fs. I Litra K var en stor serie på 100 lokomotiver der kom fra bl.a. Italien og Esslingen.



Litra Cs leveret fra Esslingen i 1876. Vægten var på 29 + 20 ton. Kedeltryk 9 atm. Rist 1.33 m2. Cylindre 406x559. Drivhjul 1638.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
DSB Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Jernbanen Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
DSB Lokomotiver i stikord internt toptop.dk link
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce

Busserne ved Køge-Ringsted Jernbane
 

I starten af 1920-erne opstod der et utal af bilruter overalt i landet og også i Køge-Ringsted Jernbanes opland. For at imødegå konkurrencen gik banen i 1935 ind i rutebildrift.

Under 2. verdenskrig blev driften indskrænket kraftigt. Den ene af banens rutebiler blev udstyret med gasgenerator, og den anden blev opklodset. Umiddelbart efter krigens afslutnng blev den ombygget til jernbanedrift. I takt med at benzin- og gummitildelingen steg, blev busdriften genoptaget.

I starten af 1960'erne steg bilismen kraftigt og banens drift blev urentabel. Den 31. marts 1963 lukkede banen. Den blev erstattet af Køge-Ringsted kommunale Rutebilselskab.

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE