toptop.dk
Garratt Lokomotiver
Garratt Lokomotiver
Introduktion
Herbert William Garratt har lagt navn til denne type lokomotiver.
Hans oprindelige design er relativt enkelt og derfor ganske robust. 
Kedlen blev monteret på to selvstændige bogier med cylindre og alt hvad der ellers kendetegner et normalt lokomotiv.
Men ved at dele lokomotivet på den måde fik man overordentlig stor trækkraft fordelt på en stor flade der alligevel var fleksibel.
De første Garratt lokomotiver blev produceret af Beyer Peacock i 1909.
Det var små lokomotiver i forhold til de Garratts vi kender i dag. Det samme gjaldt for det efterfølgende lokomotiv der blev leveret til Darjeeling Himalaya banen.
Alle nævnte lokomotiver var iøvrigt 0-4-0+0-4-0.
Og da Garratt døde i 1913 havde han endnu ikke set sit patent overført på større lokomotiver.
Garratt typen i Europa
Måske havde Beyer Peacock selv sine tvivl  om Garratt typens anvendelighed.
Man havde villigt solgt en fremstillingslicens til lokomotivproducenten St. Leonard i Brugge i Belgien.
Også St. Leonard startede med små lokomotiver til brug i kolonierne, nærmere betegnet Belgisk Congo.
I Storbritannien blev Garratt aldrig rigtig populær.
Lidt under 100 stk. kom i drift i Storbritannien. 
4 blev bygget specielt til industrielt brug og andre blev modtaget af LMS og LNER. 
Men på grund af disse baners egne ingeniørers forsøg på at forbedre designet var disse lokomotiver langt under den standard der kom i drift rundt om i verden.
I Spanien benyttede man Garrett i større udstrækning og med større success. En del af disse stammede fra Belgien.
I Spanien så man Garratt brugt til industrielt brug, til godstogsdrift og til ekspresstog. 
I Rusland benyttede man også Garratt i en kort periode men uden større succes.
Eksportsucces
Garrat blev imidlertid en stor succes for Beyer Peacock i Manchester.
Ikke færre end 1018 lokomotiver blev solgt.
Blandt de store kunder var: LMS, LNER, South African Railways, Argentine North Eastern(FCNEA), Benguela Railway (Angola), Bengal Nagpur Railway, East African Railways, Kenya Uganda Railway, Nigerian Railways, Rhodesia Railways og naturligvis South African Railways.
Ud over de lokomotiver der blev produceret af Beyer Peacock blev der yderligere produceret cirka 620 stk af forskellige producenter.
Blandt disse: St. Leonard, Krupp, Hunslet Taylor, Babcox & Wilcox, Henschel og Armstrong Whitworth. 
De tyske producenter ser ud til at have været mest aktive i Afrika mens de øvrige ser ud til at have eksporteret til det meste af verden.
NRZ - Garratts
Reklame
Beyer, Peacock - Locomotive Builders to the World
R. L. Hills & D. Patrick, Transport Publishing Company, 1982, ISBN 0903839 41 5
Litteratur
Garratt Locomotives of the World, A. E. Durrant, David & Charles, 1981, ISBN 0-7153-7641-1
LMS & LNER Garratts, R. J. Essery & G. Toms, Wild Swan Publications, 1991, ISBN 0 906867 93 2
Beyer, Peacock - locomotive builders to the world, R. L. Hills & D. Patrick, Transport Publishing Company, 1982, ISBN 0903839 41 5
Websites
Pattaya Mail Columns
The Garratt Locomotive
Steam Locomotive Glossary
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE