toptop.dk
Politik
Kommentar omkring amternes overtagelse af privatbanerne
Denne kommentar er udtryk for vores egen opfattelse og kilder benyttet i denne artikel kan ikke drages til ansvar for vores holdninger.
Baggrund
Det har længe været diskuteret hvorledes man bedst kunne sikre privatbanernes fremtidige overlevelse. Fra politisk side har man været interesseret i en levedygtigløsning, der dog ikke må koste staten penge. Forskellige modeller har været på tale inden man kom frem til det der bedst kan betegnes som sygehusløsningen. Hvorfor nu sygehusløsningen? Fordi staten i praksis stadig er enerådende, men via lovgivningen og Trafikministeriet kan stille krav uden at dette påfører staten omkostninger. Altså samme model der i årevis har været praktiseret i sygehusvæsenet. Dog med den lille detaljer at ikke alle amter vil være berørt. Derfor er der en større sandsynlighed for at det kommer til uenighed amterne i mellem og at denne uenighed vil medføre en svagere forhandlingsposition. Alt i alt en svækkelse af privatbanernes politiske bagland.
Løsningen og processen
Løsningen bygge i alt sin enkelthed på en model der første gang er ført til torvs i en rapport fra Trafikministeriet: Redegørelse om den regionale bus- og togbetjening af 31. januar 2000. Her fremføres den som Model 2. På papiret har der været rigelig tid til at føre en fornuftig debat om tankerne bag loven. Amterne og HUV blev den 31. oktober 2000 anmodet om at kommentere lovforslagene senest den 8. november 2000. Den 1. november 2000 fremsender trafikministeren en skrivelse med anmodning om fremsættelse af lovforslag (Ministeren og hans ministerium forventer ikke nogen væsentlige problemer i da man fremsender dette en uge inden amter og kommuners svarfrist udløber). Høringskommentarerne fremsendes til Trafikministeriet, men forslaget sendes næsten uændret til første behandling den 15. november 2000. Førstebehandlingen medfører at forslaget sendes i udvalgsbehandling. Interessant er dog at det for første gang direkte nævnes fra regeringen og dens støttepartier at det gælder om at fjerne omkostninger i statsbudgettet.  Udvalget er først og fremmest interesseret i at sikre banerne muligheder for at operere uden for de traditionelle rammer. Eks. kørsel på andre selskabers strækninger. (Fra borgerlig side er tanken at et selskab der af et amt sælges til 3. part - privatiseres - skal kunne byde på alle licitationer i hele Danmark). Endvidere afslører en forespørgsel fra Lemvigbanen at der for denne banes vedkommende ikke er afsat midler til nye tog (da ministeren anser togene fra 1983 som, citat:"som forholdsvis nye". Mon ministeren ville køre rundt i en 18 år gammel ministerbil?) Udvalget sender forslaget til 2. behandling den 12. december 2000 og herefter går det til 3. behandling og vedtagelse fredag den 15. december 2000. Det tager med andre ord kun 1 måned at få vedtaget forslaget.

Løsningen: Lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne

I en overgangsperiode øremærkes statens tilskud til Hovedstadens Udviklingsråd og de amtskommuner, der har privatbanedrift. For driftstilskud sættes overgangsperioden til fire år (2001-2004) og for investeringstilskud til 15 år (2001-2015). Investeringstilskuddet er fordelt mellem amtskommuner og Hovedstadens Udviklingsråd på baggrund af Jernbanetilsynets vurdering af de respektive amtskommuners investeringsbehov, hvis privatbanedriften videreføres på det nuværende niveau i perioden 2000-2009. Efter overgangsperiodernes udløb fordeles midlerne blandt amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd som en del af bloktilskuddene efter det såkaldte udvidede totalbalanceprincip (DUT). Med de forudsatte investeringstilskud og lånefinansieringsmuligheder kan der gennemføres investeringer på 1,1 mia. kr. på privatbaneområdet.

Amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd er efter aftalerne forpligtet til at opretholde togbetjeningen på privatbanerne og Lille Nord frem til 2005. Ved »opretholdt togbetjening« forstås en togbetjening svarende minimum til niveauet i 2000 hverdage fra kl. 6 til kl. 21, lørdage fra kl. 6 til kl. 16 og søndage fra kl. 12 til kl. 21. I det omfang, der er passagermæssigt grundlag herfor, bør amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd tilstræbe togbetjening også udenfor de anførte tidspunkter.

Efter 2005 står det enkelte amtsråd og Hovedstadens Udviklingsråd frit.

Ved overdragelsen tilføres amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd de nuværende statstilskud til privatbanerne, og der gives låneadgang uden for de almindelige lånerammer til finansiering af investeringer. Det er ligeledes en forudsætning, at de kommunale drifts- og investeringstilskud til privatbanerne overføres til amtskommunerne og Hovedstadens Udviklingsråd. Der forhandles for tiden med Kommunernes Landsforening om, hvordan denne overførsel skal ske.

Efter overgangsperiodernes udløb indgår de nævnte midler i de almindelige overførsler mellem stat og amtskommuner i overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget - set fra ministeriets synsvinkel stort set ingen

Kommentar til Redegørelse om den regionale bus- og togbetjening samt Würzen Rapporten. 
Det er altid god skik i dansk politik at hente et kendt navn til at sidde for enden af en kommission. Se bare Amanda rapporten eller Würzen udvalget. I begge tilfælde er der kommet meget debat og lidt substans ud af arbejdet. I begge tilfælde berøres det reelle problem ikke. Det er politikerne der forhindrer en fornuftig strukturudvikling på transportområdet. Specielt er der det typisk danske problem at Folketinget opfører sig som en kommunalbestyrelse anno 1912. Personlig sagsbehandling i stedet for at tage hånd om de store linier i lovgivningsarbejdet. Rapporten Regional bus- og togbetjening, Afrapportering fra udvalget om den regionale bus- og tog-betjening 31. januar 2000 er et andet eksempel på dette generelle problem. I stedet for at drøfte de store overordnede problemstillinger og nå en form for konsensus inden for hvilke rammer man ønsker en vurdering, fremstiller den siddende regering en rapport af meget tvivlsom kvalitet. Et par eksempler - for at forøge volumen benyttes tabeller og opstillinger 3 - 4 gange i deres fulde størrelse (en enkelt reference havde været nok). En undersøgelse på der skal afdække kvaliteten i den offentlige transport tager f.eks. på Lolland  udgangspunkt i interviews med 315 respondenter, heraf 138 bilister, 45 buspassagerer og 132 togpassagererAntager vi at halvdelen af øens befolkning har et transportbehov som anført drejer det sig om cirka 25.000 personer. Det betyder i praksis at undersøgelsen dækker  1,26 procent af alle mulige trafikanter. Med over 100 afgange fra Nakskov pr. dag er det vanskeligt at forestille sig hvorledes 45 buspassagerer kan tages alvorligt. Rapporten er i hele sin struktur, kvalitet og behandling af materien simpelthen for tynd. Derfor er det ganske bekymrende at rapporter af den kvalitet anvendes som beslutningsgrundlag i den poltiske proces. 
Konklusion
Al offentlig driftsvirksomhed er underlagt skiftende politiske magthaveres luner. For tiden skifter magten i dansk politk fra en blok bestående  CD, Konservative, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti, til en ny konstellation bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF. Politisk betyder det at offentlig transport og miljø på den ene side kommer i højsædet, mens regeringspartierne ønsker at flytte omkostningerne ud af statskassen. Derved opnår man at de ubehagelig opgaver med at opkræve skatter til transport, sundhed og undervisning flyttes ud i amter og kommuner. Regeringen kan i større omfang regulere unden at skulle betale regningen for dette. Problemet er dog at selv samme magtkonstellation ikke er tilhængere at frihed under ansvar. Hermed menes at man ganske vist flytter omkostninger og detailbeslutninger til det nære niveau, men de større strukturelle beslutninger der kunne påvirke udviklingen beholdes centralt.

Det er også denne problemstilling der gennemsyrer rapporterne bestilt af Trafikministeriet. Kontrollen og magten skal i så stor udstrækning som muligt forblive i statsapparatet mens omkostningerne gradvis flyttes væk. Staten slipper nu for at bidrage konstruktiv i effektiviseringsarbejdet i privatbanerne. Fra 2005 kan staten nøjes med at spare 10 procent på bloktilkud og derved tvinge amter og kommuner til det beskidte arbejde.

Som sådan ændrer lovforslaget intet for den skattebetalende borger. Men for den enkelte politikers karrieremuligheder har den sikkert stor betydning.

Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE