toptop.dk
Titel: Togkontrol
Publiceret på www.toptop.dk: 30-APR-2002
Emne: Banestyrelsen

Introduktion

Denne artikel baserer sig i store træk på Banestyrelsens rapport om jernbanesikkerhed der blev udsendt i september 2001. Den oprindelige artikel blev publiceret på toptop.dk i januar 2002.

Bestiller af rapportern var den daværende trafikminister og opgaven lød på i samarbejde med de øvrige aktører i jernbanesektoren - at udarbejde et oplæg om jernbanesikkerhed som grundlag for en handlingsplan på området. Oplægget skulle omhandle både det statslige jernbanenet og privatbanerne.

Resultatet blev et oplæg der tager udgangspunkt i forebyggelse af de tre kategorier af uheld: passagerer, personale og tredie person.Banestyrelsen understreger i sit oplæg betydningen af at der fra politisk side tages stilling til mål og strategi for arbejdet med jernbanesikkerhed.

Cost-Benefit analyser

Rapporten indeholder en række forskellige risikoreducerende tiltag som blev overvejet og vurderet for at sammenholde forholdet mellem gevinst og omkostninger (cost-benefit).

På rent DJØF-dansk betyder dette at man har vurderet om det økonomisk kan betale sig at forhindre en bestemt type ulykker. Eller sagt endnu mere kynisk - hvor meget vil samfundet betale for at undgå at 2 - 3 mennesker mister livet hvert år ved en bestemt type jernbaneulykke.

At man griber til en automatiseret form for togkontrol i den forbindelse kan ikke overraske. Efterhånden som man i Danmark går over til at købe standardlokomotiver vil disse alligevel være forberedt for en eller anden type af togkontrol. Endvidere vil der fra EU formentlig snart komme krav om sikkerhed for jernbaner.

Men det er værd at huske at rapporten altså er omkring halvandet år gammel.

Togkontrol

Rapporten fastslår at det danske jernbanenet kun delvist dækket med togkontrol i form af ATC. ATC-systemet er et dansk togkontrolsystem, der overvåger, om togets fører reagerer korrekt på signaler, hastighedgrænser samt andre former for meddelelser og griber ind, hvis dette ikke er tilfældet. 

I Danmark er ATC er en forudsætning for at køre med højere hastigheder end 120 km/t. Systemet giver et meget højt sikkerhedsniveau, men er i sin nuværende udformning ganske omkostningskrævende at installere.

På en af privatbanerne er der installeret et togstopsystem (ATP), der op til 75 km/t kan nedbremse tog, der kører forbi et stopsignal. Systemet er markant billigere end ATC, men har også et lavere sikkerhedsniveau.

Discount ATC

Rapporten indeholder også en vurdering af hvorvidt der på banestrækninger, hvor togene kører op til 120 km/t, kan opnås en væsentlig risikoreduktion med simplere udgaver af ATC-systemet.

Risikovurderinger og cost-benefitanalyser viste at et forenklet togkontrolsystem, kaldet ATC-togstop, ved hastigheder op til 120 km/t vil kunne give en betydelig risikoreduktion med markant lavere omkostninger end fuld ATC. 

ATC-togstop overvåger, at toget nedsætter hastigheden, når det nærmer sig et stopsignal, og nødbremser tog, der kører forbi et stopsignal.

Rapporten fastslår dog også at der på den del af banenettet, hvor der skal køres mere end 120 km/t fortsat bør indføres fuld ATC-dækning.

ATC-togstop 

Da rapporten blev udarbejdet var ATC-togstop endnu ikke helt færdigudviklet.

Derfor var dette system heller ikke godkendt af Jernbanetilsynet.

Systemet kan baseres på velkendt teknologi og indebærer således ikke nyudvikling eller andre ukendte fremgangsmåder.

Specifikation, afprøvning og godkendelse af ATC-togstop forventedes at være gennemført inden udgangen af år 2001.

Rapporten forudsatte at der blev afsat ressourcer til de planlagte pilotforsøg, som skulle afprøve samspil mellem ATC-togstop som faste anlæg og ATC mobilanlæg samt samspil mellem ATC faste anlæg med ATP mobilanlæg (skønnet omkostning i alt 8,5 mio. kr.)

Prioritering

Uanset om der fra politisk hold ønskes en udbygning med togkontrol på kort eller længere sigt, bør denne foretages efter en nøje prioritering vurderedes det i rapporten.

I oplægget er der opstillet to principielt forskellige alternative metoder til prioritering af etablering af togkontrol:

Alternativ 1 prioriterer strækningerne efter, hvor der kan opnås størst reduktion af risiko.

Alternativ 2 prioriterer strækningerne efter, hvor der kan opnås størst reduktion af risiko pr. investeret krone.

Konklusion

Interessant er det at følge hvorledes den nye borgerlige regering vil følge op på dette forslag.

Trafikministeren er stadig ansvarlig for infrastrukturen og der er næppe risiko for at Banestyrelsen privatiseres efter katastrofen med RailTrack i Storbritannien.

Hvad nytte har en borgerlig trafikminister af øget automatiseret togkontrol?

Et par scenarier kunne være interessante.

1 - Ved øget udlicitering stiger risikoen for at omkostningerne skal holdes på et absolut minimum - og sikkerhed er en omkostning. Ved at sikre sig et relativt billigt, men effektivt system, kan ministeren undgå RailTrack lignende katastrofer og dermed påstå at privatisering er sikker og billig.

2 - En erstatning af ATC med et prisbilligere alternativ vil generelt lune på budgettet. Og hvad der er sparet er tjent som de siger i vestjylland.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
Banedanmark Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE