toptop.dk
Titel: På sporene af en forsvundet jernbane
Publiceret på www.toptop.dk: 10-Maj-2003
Emne: Nakskov - Rødby Jernbane

Introduktion

Hvordan finder man egentlig frem til de eksisterende rester af en nedlagt jernbane?

Man kan tage et gammelt kort hvor jernbanen stadig findes og begynde at følge linieføringen i et meget møjsommeligt detektivarbejde. Til fods og med et kamera og notesblok.

En anden variant er at man kan være heldig at opdrive et nyere kort hvor synlige spor efter den nedlagte jernbanestrækning er indtegnet. Dette kræver dog at man ved hvad man leder efter.

Eksemplet Nakskov - Rødby Jernbane

Jernbanen mellem Nakskov og Rødby blev indviet den 30. marts 1926 og blev nedlagt 31. december 1953. Det betyder at det i år er næsten 50 år siden at banen forsvandt. Hvor mange gange har landmanden nået at køre over den tidligere jernbanestrækning med sin plov og hvor mange huse eller veje er opstået på de steder hvor banen kom forbi? Svært at sige, men sandsynligheden for at finde noget brugbart er meget lille.

Det første og naturlige skridt er at besøge de steder hvor der har været stationer og holdepladser. For Nakskov - Rødby banens vedkommende ville det betyde et besøg i Nakskov, Vestenskov, Hvidstensmark, Kabbel, Munkeby, Sønderstrand, Rudbjerggård, Tilitse, Dannemare, Græshave, Gloslunde, Bastegård, Landet, Askhøj, ,Vester Tirsted, Bukkehave og endelig Rødby.

Det vil give dagens tilstand af de stationsbygninger og holdepladser. Har man et gammelt kort vil man også kunne finde broer over veje og åer, samt vejoverskæringer. I disse tilfælde vil der i lang tid efter kunne ses spor efter forskellige former for jordarbejder - dæmninger, broer eller lignende.

Banedæmninger vil være sværere at finde i det åbne landskab hvis ikke man har noget at gå efter. I sådanne tilfælde kan nyere kort være et godt værktøj.

Et tilfældigt kort

Egentlig er det ikke nødvendigt at benytte kort fra Matrikelstyrelsen til formålet. Alle typer kort er egentlig egnet til formålet. For at illustere dette er her benyttet et kort fra Storstrøms Amt, et såkaldt "basiskort" der er udarbejdet i forbindelse med en række jordbundsundersøgelser. Kortet er udarbejdet i 1970'erne men baserer sig på et kort fra 1964. På dette kort fra 1964 finde SNNB stadig vist som aktiv jernbane! og sporene efter RNJ er stadig rimelig præsente i landskabet. Farverne markerer forskellige jordbundstyper som f.eks. lerjord.

På kortet ses den på daværende tidspunkt aktive Maribo - Rødby Jernbane med strækningen mellem Rødby og Holeby. Nakskov - Rødby Jernbane fulgte denne linieføring cirka 500 meter fra Rødby station og svingede herefter i nordvestlig retning. Men hvor svingede den hen? På kortet fra 1964, altså 10 år efter nedlæggelsen, stadig se banedæmningerne fra banen. Banedæmningerne er markeret med en gul cirkel. Stedet hvor banen svingede mod nordvest er markeret med en grøn cirkel.

Sidenhen vil det være muligt at benytte et kort der er opmålt omkring 1970 - 1980 at se hvor meget det på daværende tidspunkt er tilbage. Men 1964 kortet er godt som udgangspunkt til at vise hvor markante ændringer i linieføringen var placeret i landskabet.

Således er det stadig muligt at finde det sted hvor banen krydsede hovedvejen mellem Rødby og Maribo. Også selv om der i dag næsten kun er antydningen af en gennemskæring af landskabet omkring vejen tilbage.

Kortet



Sporene efter Nakskov - Rødby Jernbane ved Rødby efter kort fra 1964.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
Maribo - Rødby Havn Jernbane internt toptop.dk link
Nakskov - Rødby Jernbane (NRJ) internt toptop.dk link
Sukkerfabrikken Lolland internt toptop.dk link
The last years of the Holeby branch line Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Artikel om Midtbanen internt toptop.dk link
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE