toptop.dk
Titel: DSB Forvaltningen i årene 1867 til 1915
Publiceret på www.toptop.dk: 06-JUN-2002
Emne: DSB

Introduktion

For De Jysk-Fynske Jernbaners driftsbestyrer og direktør oprettedes der et hovedkontor.

Den daglige drift blev varetaget af en overdriftsinspektør, en overbaneingeniør og en overmaskiningeniør, der var ledere af de enkelte driftsforvaltninger.

Ved bekendtgørelsen nummer 60 af 25. april 1878 blev der fastlagt en organisationsplan efter hvilken De Jysk- Fynske Jernbaner skulle ledes af en direktør med et sekretariat og et kassekontor.

Foruden de omtalte linieforvaltninger havde direktøren desuden en regnskabsafdeling som støttefunktion. Sekretariatet, der betegnedes Direktoratet, tog sig af alle almindelige og organisatoriske sager, finanslovssager samt visse vigtigere sager, der indkom fra linjeforvaltningen, bl.a. tariffer og køreplaner.

På omtrent samme tidspunkt bliver overingeniørembedet ved Statsbaneanlæggene flyttet fra direktøren til Indenrigsministeriet.

DSB fællesforvaltningen oprettes.

I 1865 oprettes en DSB fællesforvaltning og den overtager i store træk principperne fra De Jysk-Fynske Jernbaner.

Ved bekendtgørelsen af 5. september 1885 hørte der under generaldirektøren dels en centralforvaltning, dels linieforvaltningen.

Centralforvaltningen havde den almindelige ledelse af Statsbanerne og de tilhørende skibs- og færgeforbindelser. Den udvidedes til foruden generaldirektørens sekretariat, kassekontoret og regnskabsafdelingen også at omfatte et teknisk kontor og et tarifkontor. Centralforvaltningen deltes i 4 afdelinger.

Linieforvaltningen der varetog den daglige ledelse af de egentlige drifts- og vedligeholdelsestjenester, deltes i to "distrikter" for henholdsvis det sjællandske og det jysk-fynske statsbanenet. I hvert "distrikter" lededes linieforvaltningen af en overbaneingeniør, en overmaskinmester og en overdriftsinspektør. Linieforvaltningen i Århus lededes af en kommitteret som formand. I øvrigt opretholdtes der filialkontorer i Århus til kasse- og bogholderivirksomheden og revisionen af udgifter

Overingeniørembedet

Mens Overingeniørembedet ved Statsbaneanlæggene i Jylland-Fyn forblev under Indenrigsministeriet, oprettedes et overingeniørembede vedrørende nye anlæg på Sjælland under generaldirektøren.

Organisationsplanen pr 1. oktober 1887

En midlertidig organisationsplan trådte i kraft 1.10.1887 videreførte i store træk den i 1885 indførte organisation.

Centralforvaltningens 4 afdelinger udgjordes fortsat af sekretariatet (I. Afd.), bogholderi-, kasse- og revisionskontorer samt tarifkontoret og nu også et statistisk kontor (II. Afd.), teknisk kontor omfattende både maskin- og banetjenesteområdet (III. Afd.) samt overadministrationen af sager vedrørende trafiktjenesten, herunder Køreplanskontoret (IV. Afd.).

I Århus fortsatte den kommitterede og kasse- og bogholderikontorerne

Lillebælts-overfarten, der hidtil havde hørt under den jysk-fynske linjeforvaltning, og Storebælts-overfarten, der havde hørt under den sjællandske, forenedes nu i en ny Søfartsforvaltning, hvis leder, søfartschefen, sorterede direkte under generaldirektøren sammen med linieforvaltningscheferne, nu under navn af bane-, maskin- og trafikchefer.

DSBs overstyrelse bestod herefter af generaldirektøren, der i den almindelige ledelse blev bistået af afdelingscheferne og i den daglige ledelse af linieforvaltningscheferne samt af en overingeniør for de sjællandske nyanlæg.

Styrelsesloven af 12. april 1892

Den geografiske opdeling af linieforvaltningen og væksten i Statsbanernes personale og administration gav anledning til politisk kritik.

Med styrelsesloven af 12. april 1892, der fik virkning fra 1. april 1893, afskaffedes stillingerne som afdelingschef i centralforvaltningen og erstattedes af to kommitterede som generaldirektørens medhjælp samt af kontorchefer som ledere af de eksisterende kontorer.

I driftstjenesten ophævedes den geografiske opdeling til fordel for et funktionsprincip.

Linieforvaltningen lededes herefter af cheferne for bane-, maskin- og søfartsafdelingerne.

Kun trafikafdelingen var fortsat delt i to med hver sin chef.

Stillingen som kommitteret i Århus og filialkontorerne, med undtagelse af Kassekontoret, blev nedlagt

Decentralisering 1904 og 1908

Alle væsentlige bestemmelser vedrørende organisationen blev gentaget i lov nr. 52 af 26.marts 1898 om statsbanedriftens ordning.

Fra politiske side stod signalerne imidlertid på decentralisering, og med lov nr. 81 af 15. maj 1903, trådte i kraft den 1. april 1904, samt med lov nr. 167 af 27. maj 1908 blev styrelsen af Statsbanerne henlagt til en generaldirektion bestående af generaldirektøren og direktørerne for bane-, maskin- og trafikafdelingerne samt regnskabsafdelingen.

Søfarten blev nu lagt under trafikafdelingen, idet skibsingeniøren dog blev underlagt maskinafdelingen.

Dermed fjernedes det hidtidige administrationsled mellem generaldirektøren og linieforvaltningen, idet generaldirektionen dog bevarede et sekretariat, der omtrent som hidtil behandlede sager vedrørende organisation, personale og budget.

De øvrige kontorers opgaver i den tidligere centralforvaltning blev nu lagt under de respektive fagdirektører.

En central regnskabsafdeling blev dog opretholdt. Ved maskinværkstederne (Centralværkstederne) i København og Århus med filialværksteder, der hidtil havde været ledet af en ingeniør i maskinchefens kontor, indsattes bestyrere, der blev lagt direkte under direktøren for maskinafdelingen. Laboratoriet i København, der foretog laboratorieundersøgelser af indkøbte varer, især metaller, brændsel, olie og gummi, blev også henlagt under direktøren for maskinafdelingen

Direktionsreformen

.

Sagsfordeling var blevet fastsat i et reglement udfærdiget af ministeriet 22. december 1903.

Heri blev det bestemt dels, at alle vigtigere sager skulle behandles af generaldirektionen i fællesmøde, dels hvilke sager der skulle forelægges for ministeren.

DSBs overstyrelse var herefter indskrænket til generaldirektøren og fagdirektørerne samt en generalsekretær som medhjælper for generaldirektøren.

På det lokale plan inddeltes Statsbanerne i kredse, som hver lededes af en trafik-, bane- og maskinbestyrer, som stod direkte under hver deres respektive direktør.

Auditøren

Tjenstlige forseelser var hidtil blevet behandlet af den pågældende tjenestemands overordnede. Men efter hæftig kritik blev der pr. 1. juni 1906 oprettet et embede som auditør ved Statsbanerne med henblik på ensartet behandling af retssager opstået i tjenesten.

Med lov nr. 59 af 1. april 1911 blev auditøren ansat direkte under Ministeriet for Offentlige Arbejder med den opgave at foretage undersøgelse og afgive indstilling i sager vedrørende uheld ved statsbanerne og tjenesteforseelser.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
DSB Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Rigsarkivet - Statens arkiver Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE