toptop.dk
Titel: Styrelsesloven af 1915
Publiceret på www.toptop.dk: 20-AUG-2002 (rev)
Emne: DSB

Introduktion

Der havde været særdeles megen kritik af den kollegiale ledelsesform i Statsbanerne og derfor blev den øverste ledelse atter samlet hos generaldirektøren.

Oven i dette blev Statsbanernes generaldirektør som følgen af loven af 10. maj 1915 (lov nr. 133) sidestillet med en departementschef. Dette skete med virkning fra 1. oktober 1916.

Generaldirektøren havde under sig fire faglige områder samt Generalsekretariatet, der igen var opdelt i tre ekspeditionskontorer under ledelse af en generalsekretær.

Dette at Generaldirektoratet nu var sidestillet med et departement betød at en lang række sager nu flyttede fra ministeriet til Generaldirektoratets sekretariat.

Søfartssagerne samledes i en særlig tjenste under Trafikafdelingen hvor skibsingeniøren og maskintekniske forhold i perioden 1903 - 1916 havde hørt under Maskinafdelingen.

Organisatorisk struktur

Som ledere af den egentlige drift indsattes der distriktschefer i 3 distrikter med hovedsæde i København, Århus og Struer.

1. Distrikt omfattede Sjælland og Falster, 2. Distrikt Fyn og Esbjerg-Fredericia-Frederikshavn med sidebaner samt Århus-Grenå og Randers-Ryomgård og 3. Distrikt de resterende baner. De sønderjyske baner deltes mellem 2. (øst) og 3.Distrikt (vest). 31.januar 1932 nedlagdes 3.Distrikt, hvorefter 2. Distrikt omfattede Jylland-Fyn.

Til distriktsledelsen knyttedes foruden sekretariat med regnskabsfører, en bane-, maskin-, trafik- og signaltjeneste. De 3 distrikters tjenester deltes i sektioner. Hver sektion var selvstændigt arkivdannende og blev efterhånden et mellemled mellem distriktet og de enkelte arbejdspladser.

Med styrelsesloven af 1915 fik banerne således en styrelse med to instanser: Den centrale overledelse med økonomisk ansvar og med beføjelser som et departement og en distriktsstyrelse til stedlig ledelse af den egentlige jernbanedrift.

Baneanlæg

Ved 1915-loven blev ansvaret for anlæg af statsbaner tilbageført til generaldirektøren.

Formelt set var anlæg af jernbaner hidtil blevet ledet af Statsbaneanlæggene eller Overingeniørembedet for Nye Statsbaneanlæg

Dette var egentlig en særskilt institution under Indenrigsministeriet der havde til opgave at forestå ledelsen af forarbejder til nye statsbaneanlæg og udførelsen heraf. Samtidigt påhvilede det embedet at deltage i besigtigelses- og ekspropriationsforretninger og at assistere Kgl. Kommissarius især vedr. tekniske spørgsmål.

I en række tilfælde udpegedes Statsbaneanlæggene af regeringen til at føre tilsyn som kontrollerende ingeniør ved anlæg af private jernbaner.

Allerede ved de tidligste private baneanlæg både i Jylland-Fyn og på Sjælland havde staten udpeget en kontrollerende ingeniør til at varetage forberedelsen af kontraktafslutninger samt sikre kontrollen med udførelsen af arbejderne.

Et særligt forhold opstod i forbindelsen med anlægget af de første jysk-fynske baner. Anlægget blev betalt af staten, men driften overdraget et private selskab, Det Danske Jernbane-Driftsselskab.

Kontrollen med anlæggene og selskabet overlodes den såkaldte Indenrigsministeriets Kontrol med de Jysk- Fynske Baner.

1862 - 1863 var tilsynet fordelt mellem 2 personer og benævnt henholdsvis Indenrigsministeriets Økonomiske Kontrol og Indenrigsministeriets Tekniske Kontrol, men fra 1863 blev de to opgaver samlet.

Ved statsovertagelsen af de jysk-fynske baner ansattes den hidtidige leder af Indenrigsministeriets Kontrol som overingeniør under driftsbestyreren/ direktøren som følge af instruks af 14. april 1869) med den opgave at lede forberedelsen og udførelsen af nyanlæg.

Men ved kongelig resolution af 18. august 1879 kom embedet igen til at sortere direkte under Indenrigsministeriet for jysk-fynske anlægs vedkommende.

For Sjællands vedkommende bevaredes den oprindelige ordning, hvorefter der under Direktionen var ansat en teknisk konsulent.

Ved sammenlægningen i 1885 ansattes den sjællandske overingeniør således under Generaldirektoratet.

Med lov 12. april 1892 bortfaldt embedet pr. 1. april 1893, og dets opgaver henlagdes under den jysk-fynske overingeniør.

I praksis var overingeniørembedet nært knyttet til statsbanerne. N.H. Holst, der var driftsbestyrer og generaldirektør 1867-89, var kontrollerende ingeniør i Jylland-Fyn 1861-67 og efterfulgtes af sin medarbejder, I.V. Tegner, som overingeniør 1867-1906 og som generaldirektør 1889 -1902.

Med lov 81 af 15. maj 1903 blev det bestemt, at statsbaneanlæggene kunne henlægges under Generaldirektionen, og overledelsen henførtes derefter til Generaldirektionen fra 1.april 1906.

Virksomheden blev dog fortsat udøvet af ingeniører m.fl. uden for Statsbanerns organisation indtil styrelsesloven af 1915. Men også efter 1915 hørte anlægsvirksomheden, der efterhånden fik navn af Anlægstjenesten, under en særlig overingeniør.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
DSB Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Rigsarkivet - Statens arkiver Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE