toptop.dk
Titel: Statsbanerne på Sjælland 1844 - 1885
Publiceret på www.toptop.dk: 21-AUG-2002
Emne: DSB

Introduktion

De første tanker omkring anlæg af jernbaner i det danske Kongerige stammer fra omkring 1830'erne hvor man ønskede at anlægge en jernbane i Hertugdømmerne.

I den forbindelse blev Jernbanekommissionen af 1835 etableret. Denne kommission fik også til opgave at vurdere de øvrige projekter der fremkom i løbet af 1840'erne vedrørende anlæg af jernbaner i Kongeriget.

Det var først og fremmest på Sjælland at tankerne om jernbaner var mest fremskredne og havde fundet sine mest konkrete former.

København - Roskilde

Efter en del forsøg lykkedes de i 1843 at få fremsat et forslag om anlæg af en jernbane mellem København og Roskilde.

Forslagsstiller var Industriforeningen i København der ansøgte om koncession for etablering af et aktieselskab med det formål at anlægge og drive en jernbane København-Roskilde til et punkt på Vestsjællands kyst.

Med kongelig resolution af 15. maj 1844 gav regeringen tilsagn til selskabet om koncession for København - Roskilde Banen.

Koncession og muligheder

Den formelle bekræftigelse kommer i form af Rentekammerets skrivelse af 27. maj 1844.

Vilkårene er fastsat til at følge bekendtgørelsen af 18. maj 1840.

Ovenstående var udfærdiget for anlæg af jernbaner i Hertugdømmerne, men var i rammerne god nok til at indbefatte det sjællandske projekt.

Ovenstående var udfærdiget for anlæg af jernbaner i Hertugdømmerne, men var i rammerne god nok til at indbefatte det sjællandske projekt.

Desuden lod man meddele at selskabet kunne forvente koncession på en videreførsel af banen til Korsør med sidebane til Kalundborg, samt til en havn i Sydsjælland.

For de nævnte forlængelser var der dog den betingelse at selskabet kunne dokumentere at den fornødne kapital var tilvejebragt.

Det Sjællandske Jernbaneselskab

Den 2. juni 1844 blev Det Sjællandske Jernbaneselskab stiftet. Selskabets statutter blev godkendt ved kongelig resolution af 15. marts 1845.

Kundgørelse angående selskabets rettigheder og forpligtelser blev udsendt samme dag som banen København - Roskilde åbnede - den 26. juni 1847.

Statsgarantier

København - Roskilde banen var privatfinansieret, men med lov af 27.februar 1852 garanterede staten aktionærerne 4% i udbytte.

Dette galdt for såvel kapital der var anvendt til Roskildebanen som til Korsørbanen der åbnede den 17. april 1856.

Øvrige anlæg

Ved de efterfølgende anlæg der blev gennemført af Det Sjællandske Jernbaneselskab, enten ved entreprenører, eller med egne resourcer, galdt tilsvarende vilkår.

Nordbanen

Nordbanen blev anlagt efter lov af 9. februar 1861 og med koncession af 9. december 1861.

Strækningen var København - Hellerup med Hellerup - Klampenborg som sidebanen.

I 1863 kom Hellerup - Lyngby og i 1864 Hillerød - Helsingør.

Sydbanen

Sydbanen blev anlagt i 1870 og dækkede strækningen fra Roskilde via Køge og Vordingborg til Masnedsund.

Falsterbanen

Ved lov af 21. juni 1867 blev det besluttet at anlægge en jernbane fra Orehoved til Nykøbing Falster.

Koncessionen blev tildelt den 24. januar 1868.

Falsterbanen blev solgt til Privatbanken inden åbningen som følge af lov af 26.februar 1869.

Banen blev indviet i 1872.

1874 overtog Lolland-Falsters Jernbaneselskab driften.

Nordvestbanen

Ved lov af 26. februar 1869 blev det vedtaget at etablere en jernbane fra Roskilde til Kalundborg således som det allerede var blevet antydet i den oprindelige koncession til København - Roskildebanen.

Koncession til Nordvestbanen blev tildelt den 2. oktober 1871.

Strækningen blev indviet i 1874.

Frederikssund

Lov nummer 71 af 23. maj 1873 samt lov nummer 59 af 24. maj 1875 omhandler anlæg af en jernbane fra Frederiksberg til Frederikssund.

Koncessionen for denne bane blev tildelt den 16. maj 1876.

Banen blev indviet i 1880.

Selskabets organisering

Det Sjællandske Jernbaneselskab organiseredes med generalforsamlingen respektive plenarbestyrelsen som øverste myndighed og en bestyrelse, benævnt Kontrolkomiteen, der skulle føre tilsyn med den 3 mand store direktion.

Direktionen var sammensat af en administrerende direktør, en regnskabschef og en teknisk direktør.

Statens rolle

Styrelsens opgaver præciseredes i nye statutter i 1848, godkendt 17. marts 1848.

Med statutændring af 30. maj 1855 der blev approberet 10. juli 1855, fik staten ret til at vælge en af de tre direktører og 3 af de 6 medlemmer af Kontrolkomiteen.

Staten havde desuden som garant for udbyttet en væsentlig interesse i selskabets økonomiske struktur.

Selskabets kapital var fremskaffet dels ved aktietegning dels ved optagelse af prioritetslån.

Organisation

I begyndelsen opererede Det Sjællandske Jernbaneselskab med en fagdeling, der knyttede sig til den administrerende direktør, den tekniske direktør og kassedirektøren.

Driften og ikke-tekniske anliggender henhørte under den administrerende direktør, under hvem korrespondancen og dermed sekretariatsfunktionen var henlagt.

Anlæg

Til at forestå nyanlæg ansattes direkte under direktionen en overingeniør.

Ingeniørkaptajn J.C.G.Hedemann blev ansat til disse opgaver.

Major I.C.F.Dreyer havde ledet projekteringen af flere af de tidligste anlæg.

Organisationen af 1874

Det nye ved denne organisations plan var opdelingen efter faglig områder.

Herefter blev selskabet opdelt i et Hovedkontor hvortil der var knyttet sekretariat og regnskabskontorer.

Ud over dette etableredes: Baneafdeling, Maskinafdeling og Driftsafdeling.

Ledelsen af selskabet henlagdes til Kontrolkomiteen og Direktionen.

Statslig kontrol

Selskabets forhold til staten blev bestemt ved kundgørelse af 15.marts 1845, ved de nævnte koncessioner og ved instruksen for Den kongelige. Kommissarius for de Sjællandske Baner af 1844

Kommissarius varetog det løbende administrative tilsyn og kontakten mellem selskabet og regeringen.

Det tekniske tilsyn ved anlægsarbejder overdroges en kontrollerende ingeniør, som udpegedes fra Landetatens Ingeniørkorps.

Overtilsyn m.v.

Overtilsynet varetoges til 1848 af Jernbanekommissionen og Rentekammeret, derefter af Indenrigsministeriet.

Enkelte love ekspederedes dog gennem Finansministeriet, ligesom Finansministeriet sædvanligvis hørtes i sager af større økonomisk betydning for staten.

Vilkår for Statens overtagelse

I lov om rentegaranti af 27.februar 1852 §6 der blev fremsat af finansministeren og i de efterfølgende anlægslove forbeholdt staten sig ret til at overtage aktierne 25 år efter banernes åbning.

Med dette udgangspunkt forhandlede Finansministeriet betingelserne for en statsovertagelse igennem i 1879.

Overtagelsen

Ved lov 89 af 2. juli 1880 bemyndigedes finansministeren til at afslutte overenskomst med selskabet, der opløstes 19.oktober 1880.

I regnskabsmæssig henseende betragtedes selskabet dog som overtaget af staten pr. 1. januar 1880.

Perioden 1880 til 1885

Stort set det samme selskab fortsatte under navnet Sjællandske Statsbaner.

Selskabet beholdt den hidtidige ledelse ligesom den hidtidige administrerende direktør forblev som direktør under Indenrigsministeriet til 10. oktober 1885.

Ved denne dato blev selskabet sammenlagt med De Jysk-Fynske Jernbaner til De Danske Statsbaner.

Skibsforbindelser

Selskabernes dampskibs- og færgeforbindelser var ved bekendtgørelse 57 af 27. marts 1883 og jfr. lovene af 23. april 1881 om etablering af en færgerute Korsør - Nyborg og Masnedø - Orehoved, blevet henlagt under Direktionen for de Sjællandske Statsbaner.

Driften igangsattes den 1. januar 1884 på Storebælt

Den dampskibstrafik, postvæsenet hidtil havde administreret dels på Storebælt dels på Korsør-Kiel-ruten (nedlagt 1914) var blevet overtaget med virkning fra 1. april 1883.

Driften på Masnedø indledtes den 15. januar 1884.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
DSB Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Rigsarkivet - Statens arkiver Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Banedanmark Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce

Busserne ved Køge-Ringsted Jernbane
 

I starten af 1920-erne opstod der et utal af bilruter overalt i landet og også i Køge-Ringsted Jernbanes opland. For at imødegå konkurrencen gik banen i 1935 ind i rutebildrift.

Under 2. verdenskrig blev driften indskrænket kraftigt. Den ene af banens rutebiler blev udstyret med gasgenerator, og den anden blev opklodset. Umiddelbart efter krigens afslutnng blev den ombygget til jernbanedrift. I takt med at benzin- og gummitildelingen steg, blev busdriften genoptaget.

I starten af 1960'erne steg bilismen kraftigt og banens drift blev urentabel. Den 31. marts 1963 lukkede banen. Den blev erstattet af Køge-Ringsted kommunale Rutebilselskab.

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE