toptop.dk
Titel: Banerne til Grindsted
Publiceret på www.toptop.dk: 02-AUG-2002
Emne: Grindsted

Grindsted og banerne

Engang var Grindsteds største kendetegn at det var en driftig stationsby der hvor de midt- og sydjyske baner krydsedes.

Byen havde i 1950 3.659 indbyggere og var skæringspunkt for banerne Bramminge - Silkeborg og Troldheden - Kolding, endepunkt for banerne Vejle - Grindsted og Varde - Grindsted.

Banerne kommer til Grindsted

Med jernbaneloven af 27. april 1900 havde man vedtaget at anlægge en jernbane mellem Silkeborg og Langå. Meget snart efter dette kom også ønsket om anlæg af en bane mellem Bramminge og Silkeborg. Denne bane blev vedtaget med loven af 27. maj 1908 og indviet 1. december 1916.

Den samme lov gjorde at banen mellem Vejle og Vandel blev forlænget til Grindsted og ved samme lejlighed fik navneforandring til Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane (VVGJ). Denne bane indviedes den 21. maj 1914 og det blev den første jernbane der kom til Grindsted.I mange år kaldte de lokale dog aldrig banen for andet end Vandelgrisen.

Troldhede - Kolding - Vejen Jernbane (TKVJ). Denne bane blev anlagt efter loven af 27. maj 1908 og fik sin koncession 11. juni 1913. Indvielsen fandt sted 19. juni 1917. TKVJ var med sine 89 kilometer en af Danmarks længste privatbaner.

Noget senere kom Varde - Grindsted Jernbane (VaGJ), der var et resultat af loven af 29. april 1913 - den blev først indviet 12. april 1919. Det var den sidste af " Grindsted-banerne ".

Kronologi:

Her listes kort banerne i den rækkefølge de blev indviet.

Silkeborg og Langå: 12. november 1908.

VVGJ: 21. maj 1914.

Bramminge - Silkeborg: 1. december 1916.

TKVJ: 19. juni 1917.

VaGJ: 12. april 1919.

Industribyen Grindsted

Det giver sig selv at den ansamling af jernbaner giver gode vilkår for udvikling og industri. Meget snart havde Grindsted også fået en betydelig andel af industriarbejdsplader til byen.

I 1950'erne var der i Grindsted således Fodtøjs- cement- og tekstilindustri, ligesom der var slagteri og sygehus.

Det var dog ikke anderledes for Grindsted end for andre byer, jernbanen kom hurtigt i defensiven over for den tiltagende landevejstrafik.

Såvel private som virksomheder var hurtige til at omstille sig til de forandrede tider mens jernbanerne blev hængende i fortiden og alt for sent begyndte sin omstillingsproces.

Det gid derfor som det måtte gå, banerne svandt hen en efter en.

Privatbanerne dør.

Den første jernbane der måtte give op var VVGJ der blev nedlagt: 31. marts 1957. Egentlig var banen blandt de dødsdømte ved udgangen af 1930'erne men 2. verdenskrig forlængede dens levetid. Efter krigen blev banen moderniseret med kommissionen af 1954 forslog banen nedlagt og dermed var det slut med trafikken på Vejle - Grindsted banen.

Helt slemt bliver det for privatbanerne i løbet af 1960'erne og TKVJ blev den næste bane der måtte forlade skinner i Grindsted. Det havde ellers startet så lovende med tørvetransporterne fra moserne i hedeegnene især fra Sandet og Stakkroge nord for Grindsted, hvor der under de to verdenskrige blev transporteret store mængder tørv. Omvendt transporterede Troldhedebanen i starten af 1920'erne store mængder mergel og gødning til de magre hedeegne. Under anden verdenskrig og helt op til 1950'erne var der en livlig transport af brunkul fra de store lejer mellem Grindsted og Troldhede.

Men den 31. marts 1968 var det slut for den ellers så effektive og veldrevne banen.

Helt op i 1970'erne havde Grindsted dog sin privatbane i form af VaGJ. Men energikrise og tiltagende bilisme gjorde det også af med denne bane. Den blev nedlagt den 31. marts 1972.

Statsbanerne

I dag findes der kun en mere eller mindre aktiv bane til Grindsted og det er godsbanen til Bramminge.

Alle de øvrige baner er i forskellige spare og nedlægningsrunder i DSB blevet lukket. Således eksisterer strækningen mellem Grindsted - Brande og Ejstrupholm ikke længere omend Banestyrelsen fører den som bane uden spor.

Som nævnt findes den enkeltsporede godsbane fra Grindsted til Bramming på 40 kilometer stadig. Banen kan klare et akseltryk på 40 ton og en maksimalhastighed på 45 kilometer i timen. Hvorlænge den får lov at leve er endnu uvis.

Banerne som arbejdsgiver

Det burde sige sig selv at den store mængde af baner der havde forbindelse til Grindsted også gav beskæftigelse til et stort antal mennesker.

Jernbanerne som beskæftigelsesskabende element starter helt tilbage i perioden omkring 1910 hvor banerne blev anlagt. Mange menneske havde deres daglige udkomme i forbindelse med de store anlægsarbejder ved banerne omkring Grindsted.

Senere blev det funktionærerne og de løsansatte der tog over. Der var infrastruktur der skulle vedligeholdes og mennesker samt gods der skulle til, fra eller bare gennem Grindsted.

I dag hvor driften af godsbanen er på vågeblus er det så som så med jernbanernes positive effekt på erhvervsudviklingen i Grindsted og omegn.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
Bramminge - Funder internt toptop.dk link
www.signalpost.dk Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Vejle - Vandel - Grindsted Jernbane internt toptop.dk link
Troldhede - Kolding - Vejen Jernbane (TKVJ) internt toptop.dk link
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE