toptop.dk
Titel: Klampenborgstationen - 1864
Publiceret på www.toptop.dk: 27-Jul-2003
Emne: Nordbanen

Introduktion

Fra åbningen af Roskildebanen i 1847 og frem til åbningen af Nordbanen og Københavns 2. banegård var der en række forslag fremme for at løse de ventede problemer med den stigende jernbanetrafik til og fra København.

To væsentlige årsager skal her kort nævnes. For det første den forventede udflugtstrafik mod Klampenborg og for det andet den nævnte Nordbane i retning Helsingør. I det store hele var det nok mest sæsontrafikken mod Klampenborg man i første omgang havde i tankerne, den var mere håndgribelig end Nordbanen.

Men alle ventede på at København endelig kunne få en mere tidsvarende banegård og den 13. marts 1863 vedtager landstinget endelig loven der giver grønt lys for opførelsen af den nye større banegård i området omkring Vesterbro Passage.

Det hele var dog kommet så sent i gang at man måtte anlægge en mindre station til betjening af trafikken på Klampenborgbanen. Det var siden hensigten at denne station skulle holdes lukket om vinteren og det reducerede antal af tog i retning Klampenborg skulle betjenes fra den nye Københavns Banegård. Derfor var Klampenborgstationen på Farimagsvejen meget beskeden i størrelse og det forholdt sig endda således at de første Klampenborgtog måtte sendes afsted fra en midlertidg perron inden stationen blev helt færdig.

Stationen blev dog færdig og denne nye station blev taget i brug den 22. juli 1863 og var således den første del af det nye banegårdskompleks der blev taget i brug. Da Københavns Banegård ikke var klar til åbningen af Lyngby - Hellerup strækningen den 1. oktober 1863 måtte disse tog også benytte Klampenborgstationen.

Senere igen da også Lyngby - Helsingør strækningen åbnedes den 8. juni 1864 måtte disse tog også afgå fra den lille udflugtsstation. Da den nye bane åbnedes den 8. juni 1864 skete det med stor festivitas som også blev Klampenborgstationen til del. Senere på året, 14. oktober 1864, blev Københavns Banegård indviet men det blev en stille åbning, Danmark havde mistet Sønderjylland og der var ingen grund til festivitas.



Billede: (c) Det kongelige biblioteksbilledsamling, håndkoloreret billede af Klampenborgstationen. Tidspunkt ukendt.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
Rigsarkivet - Statens arkiver Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Banedanmark Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
DSB Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE