toptop.dk
Titel: Arbejdspladsen Østervrå station
Publiceret på www.toptop.dk: 15-Jul-2003
Emne: HP

Introduktion

Når i dag sidder i toget der suser gennem Danmark eller når vi på vore ture rundt langs landevejene kommer til en nedlagt station er det de færreste det går op for at der egentlig er tale om en nedlagt station.

Jernbaneentusiaster vil dog straks nikke genkendende til forskellige træk ved bygningerne og udbryde "Aha!" og måske endda kunne divertere med hvilken jernbane denne station i sin tid har betjent.

Skulle vi komme til en af vore dages få eksisterende privatbanestationer er det ofte et spartansk anlæg med vægt på effektivitet og rationel drift. For alt i verden ingen unødige omkostninger. Ejerne betaler nødigt for ekstra mandskab og har sjældent nok de store briller der kan skabe sammenhængen mellem den lille privatbane og de ekstra indbyggere i kommunen eller amtet. Derfor skæres der alle steder i antallet af ansatte ved privatbanerne under mantraet "ned med omkostningerne".

Denne artikel har ikke til formål at være jernbaneromantisk og sværme om "De gode Gamle Dage". Ikke noget Morten Korch med syngende stationsforstandere og kvidrende stuepiger. Når blikket rettes bagud er det mere for at synliggøre en række forskelle på vore dages måde at drive jernbanedrift i forhold til forholdene omkring 1900 - 1930.

For at gøre det hele lidt mere nærværende har er Østervrå station udvalgt som eksempel. Hvordan var der egentligt i og på Østervrå station omkring 1920'erne.

Jernbanen kommer til Østervrå

Da Hjørring - Hørby banen blev en realitet i 1913 fik Østervrå status som stationsby. Men driftige kræfter i det nordjydske ville det bedre med byen og i 1924 blev jernbanen mellem Vodskov og Østervrå åbnet. Dermed blev Østervrå også endestation.

En sådan aktivitet på jernbaneområdet kræver en station af en vis størrelse, men da vi er i det nordjydske må vi haste med at tilføje, dog uden at være prangende.

Derfor blev der opført en af Hjørring Privatbaners større stationer som kan sammenlignes med Tårs og Hjallerup.

På den tid hvor Vodskov-banen kom til må vi antage at der også har været en begyndende busdrift i området som i hele banens levetid gradvist er vokset. Dette har naturligvis øget aktivitete i og omkring stationen. Ud over busdriften har stationen, som så mange andre steder, også fungeret som posthus.

Personalet omkring 1920'erne

Der var naturligvis en stationforstander der samtidigt fungerede som postekspeditør på postekspeditionen. Af andet personale var der to trafikassistenter og en elev. I de sjældne perioder hvor personalet havde ferie eller fridage måtte man have hjælp fra hovedkontoret i Hjørring for at kunne klare den normale drift og administration af banens forretninger.

Da Østervrå var en slags endestation var der også en del togpersonale stationeret her. Således var der i en periode tre lokomotivførere der tog sig af både damplokomotiver og motorvogne. Endviderer var der en motorvognsfører som vi skal komme tilbage til.

Ud over disse fire var der to billetkontrollører, to fyrbødere, to portører og rengøringspersonale. Til det mere grove arbejde var der ansat yderligere et par mand der havde til opgave at holde orden i pakhuset, laste og losse banevogne, bistå ved rangeringen, rengøre person- og godsvogne, samt iøvrigt holde baneområdet fri for snavs og ukrudt. Det har være nogle af de hårdeste jobs på stationen og sandsynligvis også de dårligst betalte.

Derved kommer banens samlede personale ved Østervrå station op på omkring 16 - 18 personer. Til dette skal regnes et antal postbude der havde udgangspunkt fra Østervrå station. Tallet har ligget på et sted mellem fem og ti personer, tættere på fem end ti. Uden at være alt for unøjagtige kan det heraf udledes at der på dette tidspunkt har været omkring 25 der har haft deres daglige virke med udgangspunkt i stationen. Af disse har en del sikkert haft bopæl og familie i Østervrå hvormed banen har haft en ikke ubetydelig indvirkning på livet i Østervrå.

Motorvognsfører Lauersen

Enkelte ansatte ved jernbanerne har også gennem tiden engageret sig de lokalsamfund hvor de endte med at have deres bopæl og levebrød.

Som eksempel på en af disse kan nævnes Albert Lauersen der var motorfører ved Vodskovbanen. Som engageret socialdemokrat sad han en årrække i det lokale sogneråd i Torslev. En årrække var han også medlem af Hjørring Amtsråd og endte endda som bestyrelsesmedlem hos Skagensbanen.

Stationsfaciliteterne

Ud over selve stationsbygningen var der i Østervrå et pakhus og en remise med drejeskive. Der var to lokomotiver og en motorvogn hjemhørende i Østervrå. Det ene af lokomotiverne blev gennem en længere periode fortrinsvis benyttet til rangering på Østervrå station.

Stationen i Østervrå var en rimelig typisk repræsentant for periodens privatbanestationer. Bygningens omdrejningspunkt for kunder var ventesalen. Der var bænke og et lille bord samt en billetluge der gav udsyn ind til kontoret. Fra ventesalen var der også adgang til postekspeditionen.

Ud over dette var der opholdsrum for postbude og banens personale. Der var en lille trafikcentral hvorfra man kunne betjene signaler, sporskifter og bommene ved Hjørringvej.

Østervrå station adskilte sig gennem dette altså ikke særligt fra andre af datidens stationer.

Busserne

For den stille betragter af stationens virke gennem årene har det været påfaldende at der ganske snigende er kommet flere busser forbi stationen.

Som ved mange andre privatbaner har konkurrencen fra landeveje stille og roligt ædt sig ind på trafikunderlaget. En del af de pakker der tidligere blev bragt til stationen af en vognmand kom nu ikke længere til pakhuset. Det blev transporteret længere med lastbil end i banens tidlige år. Derved har der ikke længere været behov for så meget håndtering af gods i pakhuset og ej heller af godsvogne. Ganske langsomt er disse arbejdspladser forsvundet.

Privatbilismen er tiltaget gennem årene. Flere og flere fik bil i perioden 1920 - 1950 og det betød at mange nu selv kunne foretage de korte rejser til Hjørring, Frederikshavn eller Aalborg. For de der ikke kunne realisere drømmen om egen bil var der alternativet rutebilen. Rutebilen kom i modsætning til jernbanen ofte forbi lige uden for døren og standsede gerne. Kun ganske få længere rejser krævede nu en omstigning fra bus til bane og derved blev passagerunderlaget mindre.

Antallet af passagerer der skulle med toget og antallet af afgange blev reduceret indtil banen helt lukkede i 1950.

Tiderne skifter og banen lukker

31. marts 1950 lukker strækningen mellem Vodskov og Østervrå. I et par år er stationen nu en almindelige strækningsstation på Hjørring - Hørby banen. Men den 15. marts 1953 er det også slut med denne bane og Østervrå mister sin status som stationsby.

Denne gradvise nedtrapning har naturligvis betydet at mange af de 20 ansatte langsomt har mistet stationen som arbejdsplads. Bedst har det nok set ud for postpersonalet. For jernbanepersonale har der ikke været de store fremtidsudsigter i en periode hvor privatbaner og statsbanestrækninger lukkede eller indskrænkede.

I vore dage er jernbanernes opgaver for en stor dels vedkommende overtaget af landevejstrafikken. Derved er der også opstået nye arbejdspladser. Hvad der tidligere blev løst af fragtopgaver fra jernbanen bliver i dag løst af private vognmænd. Det samme gør sig i et vist omfang gældende for persontrafikken.

For mange mindre byer blev tabet af den lille station også et tab af en række arbejdsplader og et vist trafik- og indtægtsunderlag de ikke har kunnet genvinde. Over hele Danmark findes der eksempler på byer der er gået i stå da jernbanen forsvandt. På samme måde kan man også finde byer der har formået at leve videre og bygget på det vækstgrundlag jernbane tilbød.

At stationen nedlægges behøver med andre ord ikke at betyde at stationsbyen forsvinder, men blot at tiden er løbet fra jernbanen i den form i det område.

Retur til artikeloversigten | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
Hjørring Privatbaner (HP) internt toptop.dk link
Vodskov - Øster Vrå Jernbane (VØ) internt toptop.dk link
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce

Med Caroline fra Hørve til Værslev
- Hørve-Værslev jernbane, 1919-1956

Privatbanen mellem Hørve og Værslev blev åbnet i 1919 og førte et stille liv frem til nedlæggelsen i 1956. Bogen giver et godt indblik i historien bag og livet ved en rigtig dansk "træbane"

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE