toptop.dk
Lyngby-Nærum Jernbane
Metroer og Bybaner
Introduktion
Formålet med denne artikel er at give en kort introduktion til emnet metroer og bybaner.
Bybanerne var allerede en integreret del af de fleste storbyers trafiksystem da bilen blev opfundet.
Byernes vækst tvang til nye løsninger og mange steder valgte man at gå under eller over gadeniveau for at løse det voksende trafikproblem.
De gamle hesteomnibusser og hestetrukne sporvogne var for små og for langsomme.
Det er ikke mærkeligt at det er de byer der allerede omkring 1850 til 1910 var storbyer (London havde i 1850 omkring 3 mill. indbyggere) i moderne forstand, tidligt benyttede sig at dette trafikalternativ.
Det var simpelthen et spørgsmål om overlevelse for byerne.
Gamle Bybaner
By Oprettet
London 1863
Paris 1900
Berlin 1902
New York 1904
Chicago 1892
Philadelphia 1908
Hamborg 1912
Wien 1925
Buenos Aires 1914
Nye og Gamle
Man kan generelt dele bybanerne op to grupper.
Gruppe 1 er de storbyer der var store dengang jernbanen og bybanetanken var ny.
Disse byer måtte ofte gå meget på kompromis under anlæggene af banerne.
Tilsvarende var der meget akutte behov for at løse et konkret behov.
Gruppe 2 har bybaner der er bedre i tråd byens øvrige udvikling.
Her kan for eksempel nævnes byer som Moskva eller Toronto.
Andre Bybaner
Ser vi bort fra de rene undergrundsbaner og breder os lidt mere ud kommer også S-baner og sporveje ind i billedet.
Der er generelt en tendens til at flere storbyer igen begynder at interessere sig for metroer eller sporveje i en eller anden form.
Om disse direkte kaldes for sporvejsprojekter som det f.eks. er tilfældet i Århus, eller light railways som man f.eks. gør i USA og Storbritannien, så tendensen den samme.
De større byer har et behov for i myldretiderne at få bevæget en masse mennesker til og fra bycentrene.
I dette billede har bilen også sin berettigelse, men den skaber også en række problemer der kræver en ofte radikal indgriben i bymiljøet.
Bybaner som supplement
Ser vi bredt på bybaner, og her er København et lige så godt eksempel som mange andre byer, kan vi konstatere at bybanen er indraget i planerne for at skaffe øget flexibilitet i byerne.
Der skabes en række transportkorridorer med egen linieføring der stort set ikke begrænser eksisterende transport former, men tilføjer disse en ny dimension.
Ser vi på København betyder tilføjelsen af Metroen at der nu findes et transporttilbud i København bestående af busser, metro, S-tog og regionaltog.
Kilder og links
Københavns Metro
Myldretid
Tom Rallis: Notat om bybaner
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce

Busserne ved Køge-Ringsted Jernbane
 

I starten af 1920-erne opstod der et utal af bilruter overalt i landet og også i Køge-Ringsted Jernbanes opland. For at imødegå konkurrencen gik banen i 1935 ind i rutebildrift.

Under 2. verdenskrig blev driften indskrænket kraftigt. Den ene af banens rutebiler blev udstyret med gasgenerator, og den anden blev opklodset. Umiddelbart efter krigens afslutnng blev den ombygget til jernbanedrift. I takt med at benzin- og gummitildelingen steg, blev busdriften genoptaget.

I starten af 1960'erne steg bilismen kraftigt og banens drift blev urentabel. Den 31. marts 1963 lukkede banen. Den blev erstattet af Køge-Ringsted kommunale Rutebilselskab.

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE