toptop.dk
Titel: En stille revolution i Italien
Publiceret på www.toptop.dk: 29-JUN-2002
Emne: Italien

Introduktion

For første gang siden sin grundlæggelse i 1905 har de italienske statsbaner, FS, overskud: omkring 20 millioner Euro.

Og af alle steder i verden havde man nok forventet at det skulle ske i Italien. Landet med de mange strejker og de berømte forsinkelser. Ja det er blevet så galt at den virksomhed der frem for alle italienske virksomheder galdt som uoprettelig nu er blevet et skoleeksempel - ikke bare for italien, men for mange europæiske jernbaner.

Giancarlo Cimoli

De italienske jernbaners svar på Jan Carlzon hedder Giancarlo Cimoli og blev i 1996 ansat som direktør med det formål at modernisere selskabet. Men hvor mange før ham havde givet op blev han ved. 5.8 milliarder Euro i driftsomkostninger, først og fremmest på grund af de 128.000 ansatte.

Cimoli skar omkring 26.000 stillinger væk og begyndte langsomt men sikkert at vende selskabet.

Fra 2.77 milliarder i omsætning i 2000 til 3,0 milliarder Euro i 2001. Gælden på 683 millioner Euro er også stærkt reduceret.

Sikkerhed

I modsætning til kollegerne i Storbritannien er de italienske jernbaner samtidigt blevet mere sikre. Cimoli har nedbragt antallet af uheld fra 0,5 per million transporterede passagerer til 0,28.

Dette skyldtes først og fremmest det chock han selv fik da FS umiddelbart efter hans tiltrædelse i 1996 havde en alvorlig ulykke i Piacenza der for alvor kradsede ved FS' image.

Fra det tidspunkt af var sikkerhed den højeste prioritering i hele saneringsplanen.

Service

Et andet nøgleord i succeshistorien er SERVICE. I dag leverers der på de italienske højhastighedsstrækninger bedre service end noget andet sted. Og service er væsentlig bedre end hos luftfartselskaberne. Dette sammenholdt med den stigende sikkerhed har for alvor bragt erhvervskunderne tilbage til FS.

Næsten alle ansatte har været på servicekurser og først og fremmest er det lykkedes Cimoli at komme til bunds i den sump af nepotisme der herskede i FS.

Han beordrede en omhyggelig gennemgang af samtlige ansattes kvalifikationer. Derved fandt han ud af at der var mange kvalificerede ansatte der var kørt ud på et sidespor for at give plads til politiske yndlinge. Han har geninført princippet om at belønning skal komme på baggrund af fortjeneste og ikke bekendtskaber.

Stationer

Cimoli har desuden gennemført en delvis privatisering af næsten alle banegårde. Hvad der hidtil var grå pletter i de større byer hvor man nødigt færdedes efter mørkets frembrud er nu blevet til indkøbscenter. I samarbejde med et selskab i Benetton gruppen arbejdes der videre på at udvikle dette koncept.

Af alt dette kan man udlede at der absolut ikke er tale om et mirakel men snarere om mere end 6 års hårdt arbejde. Og står det til Cimoli er det ikke slut endnu. Blandt de nye tiltag er en yderligere automatisering af 6.000 kilometer skinnenet så det bliver muligt at reducere antallet af lokoførere fra 2 per tog til 1. Og han vil have udbygget nettet af højhastighedslinier yderligere - og helst for FS' egne penge. Derved undgår han at udenlandske selskaber kan få adgang til FS' private infrastruktur.

Retur til Udlandssektionen | kommentarer
Relaterede Artikler / Websites
Trenitalia Dette link er udenfor toptop.dk (ingen garanti for indholdet på dette site)
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 
Annonce
Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE