toptop.dk
Belgisk  Jernbanehistorie (1835 - 1998)
1835 5. maj åbnes strækningen Mechelen - Bruxelles som statsbane.
1836  3. maj 1836 åbnes strækningen mellem  Mechelen - Antwerpen - 24 kilometer.
1837  2. januar åbnes Mechelen - Dendermonde.
10. september 1837 åbnes de 21 kilometer strækning mellem Mechelen og Leuven
15. september 1837 Dendermonde - Wetteren, 16 kilometer.
22. september indvies strækningen mellem Leuven og Tienen
28 september åbnes Wetteren - Gent (syd) for daglig drift.
1838 Åbnes strækningerne mellem  Tienen og Ans, Gent og Brügge, Brügge og Oostende, Gent og Dienze, samt Dienze og Kortrijk.
1839 Den private Tournai-Jurbise & Landen-Hasselt bane åbner strækningen mellem Landen og St. Truiden (10 kilometer)
1840 De belgiske statsbaner åbner Bruxelles - Tubize strækningen.
Den private bane Mons-Hautmont og St-Ghislain åbner strækningerne:
St. Ghislain - Warquignies, 3 kilometer.
St. Ghislain - Bruxelles, 4 kilometer.
St. Ghislain - Thulin, 3 kilometer
1841 De belgiske statsbaner åbner Boulevardbanen i Bruxelles - 18 kilometer; Tubize - Soignies - 17 kilometer, Soignies - Mons - 24 kilometer.
Den private bane Mons-Hautmont og St-Ghislain åbner strækningerne:
Warquignies, 2 kilometer
Warquignies - Buisson, 0,5 kilometer.
1842 Strækningen Ans - Liege åbnes af de belgiske statsbaner.
Samme år åbner de belgiske statsbaner iøvrigt:
Mons - Quiévrain, 17 kilometer.
Kortrijk - Tournai, 31 kilometer
Braine le Comte - Manage, 14 kilometer
Mouscron - Tourcoing, 6 kilometer
Quiévrain - Misseron, 2 kilometer.
Den private bane Mons-Hautmont og St-Ghislain åbner strækningen St. Ghislain - Buisson
1843 I løbet af 1843 åbner de belgiske statsbaner i alt 104 kilometer jernbanestrækning fordelt på:
Liège - Chaudfontaine, 8 kilometer
Chaudfontaine - Verviers (øst), 18 kilometer
Manage - Charler, 26 kilometer
Charleroi - Namur, 37 kilometer
Verviers (øst) - Herbesthal, 15 kilometer
1844 Antwerpen - Lokeren - Ghent jernbaneselskab optager driften på 14 kilometer strækning.
1846 Det østflamske jernbaneselskab et antal kortere strækninger i 1847 - 1847 på i alt 52 kilometer.
1847 Tournai-Jurbise & Landen-Hasselt jernbanen åbner 3 strækninger på i alt 66 kilometers længde.
1848 Namur - Lieges selskabet åbner.
Entre - Sambre & Meuse Jernbaneselskab indvier i løbet af 1848:
Charleroi - Walcourt, 22 kilometer
Walcourt - Mines, 14 kilometer
Berzée - Laneffe, 4 kilometer
samt Embr. de la Sambre à Marchienne, 1,5 kilometer.
1849 Mons-Hautmont og St. Ghislain jernbanen åbner endnu en kort linie på 1 kilometer.
Namur - Liège Jernbaneselskab er meget aktivt og åbner hele 8 strækninger i årene 1849 - 1851 på ialt 90 kilometers længde.
1852 Entre - Sambre & Meuse Jernbaneselskab: Walcourt - Silenrieux, 4 kilometer.
Charleroi jernbaneselskab åbner med 24 kilometer strækning.
1853 Det østflamske jernbaneselskab åbner Kortrijk - Wervicq og Wervicq - Comines. Iat 21 kilometer.
Aalst - Hofstade - Dendermonde indvies af selskabet Dender og Waas jernbaneselskab
Entre - Sambre & Meuse Jernbaneselskab: I årene 1853 - 1854 åbner selskabet ialt 54 kilometers længde.
1854 Det østflamske jernbaneselskab åbner Comines - Ieper og Ieper - Poperinge, samt Ingelmunster - Tielt
Antwerp-Rotterdam jernbaneselskab åbner en strækning via Essen.
Grand Luxemburg jernbaneselskab åbner i nærheden af Bruxelles strækningen Bruxelles QL - La Hulpe, 15 kilometer.
Pepinster-Spa Jernbaneselskab: Pepinster - Theux og Theux - La Reid strækningerne åbnes.
Entre - Sambre & Meuse Jernbaneselskab åbner Hemptinne - Philippeville, 5 kilometer.
Jonction de l'Est selskabet starter drifte med 9 kilometer mellem Nivelles og Genappe.
1855 Det østbelgiske selskab åbner mellem Leuven og Wavre (23 kilometer), Châtelineau - Morialmé (20 kilometer), Lodelinsart - Jumet, Lodelinsart - Gilly, St. Etienne og Wavre (8 kilometer), samt St. Etienne og Charleroi (32 kilometer).
Pepinster-Spa Jernbaneselskab La Reid - Spa, en strækning på 5 kilometer. Selskabet bliver senere en del af Grand Luxembourg.
Geraadsbergen - Ath åbnes.
Lierre-Turnhout Jernbaneselskab åbner den 37 kilometer lange strækning mellem Lier - Turnhout .
Gemappe - Court St-Etienne åbnes af Jonction de l'Est Jernbaneselskabet
Grand Luxemburg åbner de 23 kilometer mellem La Hulpe og Gembloux og 12 kilometer mellem Gembloux og Rhisnes.
Jonction de l'Est åbner yderligere 8 kilometer strækning.
Det østflamske jernbaneselskab - Tielt - Deinze, 14 kilometer.
1856 Dette år åbner selskaberne Dender og Waas, Aachen - Maastricht - Landen og Grand Luxemburg  tilsammen 89 kilometer banestrækning.
1857 De belgiske statsbaner er atter aktive og åbner 8 kilometer strækning i nærheden af Gent.  Samme år indvier private bane selskaber ialt 76 kilometer strækning.
1858 Dette år indvies ingen statsbanestrækninger, men derimod åbner privatbanerne 211 kilometer strækning. Grand Louxembourg tegner sig af disse for ialt 151 kilometer fordelt på 4 strækninger.
1859 Der åbnes en mindre industribane på under 1 kilometer og 36 kilometer privatbanestrækninger.
1860 de centrale belgiske jernbaneselskab åbner 13 kilometer mellem Haine St. Pie. og Ecaussinnes.
1861 Private jernbaneselskaber indvier ialt 96 kilometer strækning dette år.
1862 Det østbelgiske jernbaneselskab indvier 68 kilometer strækning fordelt på: Morialmé - Doische, Doische - Givet samt Châtelineau - Lodelinsart.
Grand Luxemburg indvier Autelbas - Athus strækningen på 10 kilometer.
Andre private selskaber indvier ialt 38 kilometer strækning.
1863 Forskellige privatbaner indvier dette år 6 strækninger på ialt 97 kilometer.
1864 Privatbanerne åbner dette år 93 kilometer strækning.
1865 Det centrale belgiske jernbaneselskab åbner dette år:
Haine - Marchienne, 19 kilometer
Monceau-sur-Sambre, 5 kilometer
La Louvière, 3 kilometer
Det nordbelgiske  jernbaneselskab åbner dette år:
Aarschot - Diest, 17 kilometer
Diest - Hasselt, 21 kilometer.
7 Øvrige selskaber åbner i alt 130 kilometer jernbanestrækning.
1866 De belgiske statsbaner åbner Bruxelle - Leuven strækningen på 30 kilometer. Private selskaber åbner dette år 161 kilometer jernbane.
1867 Braine - le-Comte - Ghent banen åbner 2 strækninger på 66 kilometer i alt.
De belgiske statsbaner åbner dette år 3 strækninger på ialt 79 kilometer.
Øvrige selskaber åbner 29 kilometer strækning.
1868 De belgiske statsbaner har indvielse på en række strækninger:
Dixmuide - Nieuwpoort, 16 kilometer
Oostende - Torhout, ? kilometer.
Kortrijk - Oudenaarde, 25 kilometer
Oudenaarde - Denderleeuw, 43 kilometer
Anzegem - Ingelmunster, 27 kilometer.
Tamines - Fleurus, 9 kilometer.
Samme år indvies 5 privatbanestrækninger på i alt 71 kilometer. Den længste af disse er strækningen mellem Roeselaere og Ieper på 23 kilometer.
1869 Der åbnes dette år både stats-, privat- og industribaner. Dog er alle forholdsvis korte. Samlet indvies 106 kilometer.
1872 Wagon Lits selskabet grundlægges.
De belgiske jernbaner er nu blandt de mest udbredte i Europa målt på kilometer bane per kvadratkilometer. Til sammenligning:  Belgien 17 pr km², England 10,3, Tyskland 7,9, Frankrig 7.
1914 - 1918 Under 1. verdenskrig bliver hele Flandern til en slagmark og de stridende parter opføre en lang række jernbanestrækninger. Den tyske hær opfører således mere end 100 kilometer jernbanestrækninger i Belgien en del af disse var i brug helt op til 1960'erne.
1926 1. september grundlægges Société Nationale des Chemins de Fer Belge (SNCFB) - i 1938 ændres dette til SNCB i logoet.
1935 Strækningen Bruxelles - Anvers elektrificeres.
1952 Den store strækningsrenovering i Bruxelles området afsluttes.(påbegyndt i 1903)
1957 Deltagelse i TEE samarbejdet.
1970 Som i Danmark er jernbaner i 1970'erne ikke særlig højt prioriterede. Det er landevejstrafikken der har hovedinteressen. Derfor er antallet af nedlæggelser større end antallet af nyindvielser. Og nye strækninger beløber sig til under 30 kilometer samlet for dette årti.
1980 I årene 1980 til 1990 udføres en række nyanlæg og strækningsrenoveringer. Det samlede antal kilometer der her er tale om er omkring 50 kilometer, altså forholdsvis begrænset.
1998 Zaventem - Lufthavnsruten indvies.
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Omveje til nutiden
- historien bag DSB

Kom bag beslutningerne i DSB gennem 150 år. Hvilke valg er truffet, og hvad blev konsekvenserne for jernbanens udvikling og for passagererne? Bogen er rigt illustreret og skildrer på en ny og farverig måde DSB´s spændende historie.

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE