toptop.dk
Lettisk  Jernbanehistorie (1860 - 1992)
1860 På Skt. Petersborg  - Warszawa strækningen åbnes afsnittet mellem Ritupe og Daugavpils den 8. november 1860.
1861 Den 218 kilometer lange strækning mellem Riga og Daugavpils åbnes og drives af et privat selskab af samme navn inden den i 1894 overtages af staten.
1862 Strækningen fra Daugavpils til Zemgale på ialt 206 kilometer åbnes (strækningen overtages af staten i 1864).
1866 På Daugavpils - Vitebsk linien åbnes det første stykke mellem Daugavpils og Indra, en strækning på 76 kilometer. Også denne bane overtages af staten i 1894.
1868 Den private strækning mellem Tornakalns og Jelgava åbnes af et privat selskab. Den 41 kilometer lange strækning overgår også til staten i 1894.
1871 Liepaja - Vainode åbnes. Banen overtages af stateni 1891.
1872 Den 10 kilometer korte strækning mellem Riga og Milgravis indvies.
1873 Riga - Bolderaja og Jelgava - Renge  indvies.
1877 Zasulauks - Tukums strækningen indvies af Riga - Tukums Jernbaneselskabet. 1895 overtager staten banen.
1889 Den 169 kilometer lange banestrækning mellem Riga og Valka åbnes som statsbane.
1897 Den smalsporede (750 mm) Valka - Ipiki bane - 66 kilometer i alt - indvies. Strækningen mellem Rujiena og Ipiki forbliver i drift til 1971. Strækningen tages atter i brug med 1524 mm sporvidde i 1981.
1900 Den metersporede Liepaja - Aizpute bane indvies. Staten overtager banen i 1938 og konverterer den til 750 mm sporvidde.
1901 I  årene 1901 - 1904 indvies kontinuerligt afsnit på strækningen mellem Moskva og Ventspils - ialt 456 kilometer jernbanestrækning.
1902 Statsbanerne indvier Abrene - Sita strækningen.
1903 Valka - Plavinas indvies som smalsporet bane på 750 mm sporvidde. Fra 1916 ændres sporvidden på en del af strækningen til 1524 mm. Nationaliseret i 1918.
Start på den store ombygning af banenettet omkring Riga - afsluttes 1914.
1912 Den 114 kilometer lange smalsporede bane (750 mm) mellem Ainazi og Smiltene indvies.
1915 1. verdenskrig: Strækningen mellem Priekule og Kaleti på 21 kilometer indvies af den tyske hær.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Jelgava og Meitene på 33 kilometer indvies af den tyske hær.
1916 1. verdenskrig: Strækningen mellem Ieriki og Gulbene på 105 kilometer indvies af den russiske hær.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Sita og Aleksandrpole på 12 kilometer indvies af den russiske hær.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Ropazi og Endzelinmezs (750 mm)  på 18 kilometer indvies af den russiske hær.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Ropazi og Adazi (600 mm) på 12 kilometer bygges af den tyske hær, men tages ikke i brug.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Ikskile og Kranciems  (600 mm) på 14 kilometer bygges af den tyske hær, men tages ikke i brug.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Meitene og Bauska (600 mm) på 33 kilometer indvies af den tyske hær.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Dubeni og Rucava  (600 mm) på 41 kilometer indvies af den tyske hær.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Aizpute og Saldus (600 mm) på 65 kilometer indvies af den tyske hær.
1. verdenskrig: Strækningen mellem Valtaiki og Laidi (600 mm) på 19 kilometer indvies af den tyske hær.
1. verdenskrig: Den tyske hær bygger et netværk af smalsporede baner (600 mm) omkring Ventspils på i alt 210 kilometers længde. Dele af dette net er i brug helt frem til 1968.
1. verdenskrig: Den tyske hær bygger et netværk af smalsporede baner (600 mm) omkring Viesite på i alt 114 kilometers længde. Dele af dette net er i brug helt frem til 1972.
1919 Den lettiske jernbaneadministration overtager 5. august 1919 alle i løbet af 1. verdenskrig opførte jernbaner i landet.
1929 Strækningen Gluda - Liepaja indvies.
1934 Den smalsporede, 750 mm, strækning mellem Sita og Rezekne indvies af statsbanerne.
Den smalsporede, 600 mm, strækning mellem Ventspils og Dundaga indvies af statsbanerne.
Ministeriet for skovbrug overtager ialt 104 kilometer jernbanestrækning med sporvidden 600 mm fra statsbanerne.
Strækningen mellem Pakalniesi og Kudupe  indvies af statsbanerne.
1935 Strækningen mellem Liepaja og Kuldiga indvies af statsbanerne.
Strækningen mellem Madona og Lubana indvies af statsbanerne. Strækningen er på 35 kilometer ialt.
1936 Statsbanerne indvider den kun 4 kilometer lange strækning mellem Krustpils og Jekabpils.
1937 Staten åbner banen mellem Riga og Rujiena.
1940 2. verdenskrig: De lettiske statsbaner bliver opslugt af de sovjetiske statsbaner.
1941 2. verdenskrig: Fra 1941 og frem til 1944 overtager den tyske besættelsesmagt kontrollen med Letlands jernbaner.
1944 2. verdenskrig: Den tyske hær åbner den 54 kilometer lange strækning mellem Alsunga og Ventspils.
1944 2. verdenskrig: De lettiske statsbaner overtager atter kontrollen med landets jernbaner.
1950 Strækningen mellem Riga og Dubulti elektrificeres.
1953 De lettiske statsbaner tvangsfusioneres ind i et samlet baltisk jernbaneselskab.
1956 De baltiske jernbaneselskab opløses og de lettiske statsbaner genopstår.
1958 Strækningen mellem Riga og Saulkrasti elektrificeres.
1959 Strækningen mellem Riga og Ogre elektrificeres.
1963 De lettiske statsbaner tvangsfusioneres endnu en gang ind i et samlet baltisk jernbaneselskab.
1972 Strækningen mellem Tornakalns og Jelgava bliver elektrificeret.
1992 De lettiske statsbaner genoptager driften som selvstændigt jernbaneselskab.
Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE