toptop.dk
Politik
Kommentar omkring en fast Femer Bælt forbindelse: - på baggrund af situationen foråret 2001
Denne kommentar er udtryk for vores egen opfattelse og kilder benyttet i denne artikel kan ikke drages til ansvar for vores holdninger.
Baggrund

En velfungerende infrastruktur er fundamentet til en fastholdelse af en okønomisk vækst. Moderne samfund fungerer i et meget tættere netværk end for bare 30 år siden. På trods af Danmarks størrelse har man derfor i de senere år kastet sig ud i adskillige trafikprojekter der har haft til formål at styrke infrastrukturen. Storebæltsforbindelse og Øresundsforbindelsen er de tydeligste eksempler. Med disse to projekter er Danmarks landsdele knyttet tættere sammen og vi har fået den længe savnede hurtige faste forbindelse til Sverige.

Samhandelen mellem Danmark og Sverige er allerede meget høj og der kan ikke forventes nogen nævneværdig vækst i denne. Det er vores vurdering at der på kortere sigt vil være en vækst i Øresundsområdet. Vi mener dog at det er en "falsk" vækst.  Falsk forstået på den måde at en del virksomheder vil flytte til Øresundsområdet og drage fordel af en ny infrastruktur der tillader mere effektiv integration på tværs af Øresund. Men når denne etableringsfase er overstået vil der efter vore opfattelse ikke opstå katalysatorer der kan trække en yderligere vækst med sig. Vi kunne også kalde den vækst der foregår for tiden for "guldgraver-vækst". 

På trods af påstande om det modsatte er hovedstadsområdet udstyret med en velfungerende infrastruktur. Afstandene er små og den kollektive trafik fungerer. Det samme kan siges om Malmö området. Det er disse to infrastrukturområder der er knyttet sammen. Ud over dette er der ikke meget vækst.

Europa

I modsætning til Norden er Europa et forholdsvis uuforsket område for dansk erhvervsliv. Selv om der allerede findes en masse virksomheder der har etableret sig i Europa, er der stadig store muligheder for en god vækst i samhandelen. 

Dermed bliver det interessant at se på forbindelserne mod syd. I debatten omkring Øresundsforbindelsen var det accepteret logik at en etablering af en forbindelse automatisk ville skabe vækst i området og i samhandelen (vi skal senere komme ind på vores vurdering af mulighederne af vækst på Lolland-Falster).

Det væsentligste argumenter må dog være at der skabes en mere direkte forbindelse - Sverige - Hovedstadsområdet - Tyskland (læs Berlin).  Virksomhederne i Østdanmark fritages for den tåbelige politik der, for at få trafikprognoserne omkring Storebæltsforbindelsen til at svulme kunstigt op nedprioriterede alle trafikforbindelser over Lolland og Falster mod Tyskland. Trafikken skulle nu til Hamborg, desværre glemte de centrale danske planlæggere at spørge i Tyskland om deres langsigtede planer.

Derfor kom det tilsyneladende helt bag på de danske trafikplanlæggere at Tyskland fik en hovedstad der hed Berlin. Det kom også bag på trafikplanlæggerne at den nye tyske vækst, specielt i bygge- og anlægsindustrien kom til at ligge i det tidligere Østtyskland og i regionen omkring Berlin.

Derfor den pludselige interesse for at gøre noget ved forsømmelserne. Måske har enkelte af planlæggerne også oplevet en togrejse til Berlin via Storebælt og Hamborg? 

Tyskland

Fra tysk side er projektet interessant. De nordtyske delstater Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern hører til blandt de mindre velstående i Tyskland. Regionen er præget af lav vækst. Det er altså ikke uinteresant at få en forbindelse der i etableringsfasen vil skabe arbejdspladser og som kan bidrage til at gøre regionen mere attraktiv.

Det store problem i Tyskland og Danmark er imidlertid finansieringen. Hvor skal pengene komme fra? Fra dansk side vil man sikkert bevare de prøvede koncept med et statsligt selskab mens man i Tyskland vil arbejde med en mere blandet gruppe af investorer.

Fra politisk hold er man i Tyskland interesseret. Det skal vel også siges at sålænge der sidder en Socialdemokratisk-Grøn regering i Berlin er mulighederne gode. Socialdemokratiet i Tyskland har traditionelt støttet en tættere integration med Skandinavien. Den ukendte faktor her er de Grønne med deres baggrund i protest- og miljøbevægelserne. Vil de acceptere en forbindelse? Vores bud er ja! Og de vil gøre det med samme begrundelse som SF i Danmark ville gøre det. Jernbaneforbindelsen og styrkelsen af den kollektive trafik under mottoet fra landevej til skinner.

Danmark
Fra dansk side vil man sikkert støtte forbindelsen. Øresundsprojektet er ved at være slut og presset for at skaffe beskæftigelse til såvel de mange der været med. Også erhvervslivets ønsker vil veje tungt. Desuden vil man fra dansk side lægge vægt på at opprioritere dansk erhvervslivs muligheder for at operere i Europa. 

Det vanskeligste i processen bliver at få kortlagt hvilke fordele der vil tegne sig for Danmark. Umiddelbart er tættere tilknytning til Tyskland og dermed muligheden for at få del i en eventuel tysk vækst. Samtidigt muligheden for at blive tilknyttet den centraleuropæsike infrastruktur, som eksempel kan nævnes muligheden for etablering af en højhastighedsjernbane mellem hovedstadsområdet og Hamborg eller Berlin.

Naturligvis vil det også betyde at der skal bygges mere motorvej. Det første skridt med planlagt udvidelse af dødsruten fra Ønslev på Falster til Sakskøbing på Lolland er på vej.

Regionen - Lolland og Falster
I modsætning til mange tror vi ikke at Lolland-Falster vil have megen nytte af en Femer forbindelse. Som nævnt i rapporten: "En fast Femer Bælt forbindelses påvirkning af Lollands langsigtede udvikling" Copyright © Thorben Rokkjær og Lars Riisgaard, Geografisk Institut, 1994 er, citat: "bevirker at vi samlet må konkludere, at der ikke er grundlag for, at forvente nogen større påvirkning af Lollands langsigtede udvikling".

Traditionelt har der i regionen hersket en "tyende og landarbejder" tradition. Området har først været dominieret af de store godser og siden af de store industrivirksomheder (værfter, sukkerfabrikker, maskinindustri). Alt sammen erhverv der har opdyrket en tradition for godt håndværk. Prisen der er betalt for denne gode håndværkstradition er manglen på innovation. Det er ikke noget tilfælde at der først skulle pumpes millioner i støtte til Vestlolland inden der endelig skete noget radikalt. I dette tilfælde den jydske fabrik Vestas, tiltrukket af støttekroner.

At der i regionen i øjeblikket forekommer en vis velstand er mere set i lyset af en stor fraflytning af kvalificeret arbejdskraft og en tiltrængt modernisering af infrastruktur. Samtidigt er det blevet attraktivt for familier med arbejde i hovedstadsregionen at bosætte sig i området. Transportiden er kort set i lyset af 1 - 2 millioner kroners besparelse på fast ejendom.

Det væsentligste handicap Lolland-Falster lider af er dog svage politikere. Der findes ikke en tradition for sammenhold på tværs af partierne for at støtte regionen. Denne uenighed betyder også at regionen forbigås når der placeres offentlige midler. Et tiltagende problem er at de lokale partiforeninger er meget svage. Således accepteres "import"-politikere uden rod i regionen. Ydermere opstilles disse uden nogen krav om at støtte deres region. Man har således fornylig set en folketingskandidat på Sjælland blive vraget fordi han ikke støttede sin region nok. På Lolland-Falster er "tyende"-mentaliteten så indgroet at man ovenikøbet takker for at en udefrakommende kandidat vil lade sig opstille i regionen.

Konklusion
Det ligger i tiden af de langsomme former for infrastruktur moderniseres. Fra kobber til lysleder i telesektoren og fra færger til broer inden for trafiksektoren.

Derfor tror vi på at Femer forbindelsen kommer og måske før mange ville have ventet det.

Vi tror at det vil gavne erhvervslivet i Øst-Danmark som helhed, men vi tror ikke at forbindelsen på længere sigt (10 år) vil gavne regionen.

Hvis vi til slut skal knytte en jernbane relateret kommentar til forbindelsen må det være den at forbindelsen meget vel kunne være det der skaffer højhastighedstog til Danmark. En modernisering af forbindelsen København - Rødby er oplagt.

Dagens Link (arkiv)
Oversigt over samtlige Dagens Link
Opret et link til toptop.dk

 
Billedet

 
Der er måske nogle der har læst Agatha Christies "Mordet i det blå tog" og dette tog var ikke fiktion. Her er en reklame på engelsk for toget.
 

Besøg Yahoo's danske afdeling - her finder du blandt andet toptop.dk


Copyright © 1999 - 2007 toptop.dk

TOP OF PAGE